Artikler

Bilstof – fra produktpræsentation til livsstil og oplevelser

  af lektor, ph.d. et cand.mag. Unni From, Institut for Informations- og
  Medievidenskab, Aarhus Universitet.

I et nyligt afsluttet forskningsprojekt har vi sat fokus på, hvordan journalistik om forskellige kulturelle og forbrugs- og livsstilsmæssige emner har udviklet sig historisk gennem det 20. århundrede.

Analyserne har vist, at visse emner har haft deres historiske storhedstid – fx folkekulturen, der var forholdsvist stærkt repræsenteret i starten af århundredet, men siden er mere eller mindre forsvundet fra avissiderne. Andre emner er dækket forholdsvist stabilt. Det gælder fx litteraturen, som gennem hele perioden har haft sin faste prioritet på tværs af de aviser, vi har undersøgt.

Endelig viser analysen, at der er emner som løbende kommer til at fylde mere i avisernes spalter. Et af disse emner er bilstoffet, som er denne artikels fokus[1], hvor vi ved at sammenligne stoffet i Politiken og Jyllands-Posten særligt i 1960/1966 og 2008/2011 skal se nærmere på, hvordan netop denne stoftype har udviklet sig fra overvejende at handle om produktpræsentationer og politiske perspektiver på trafik og bilisme til også at handle om samspillet mellem produkt, livsstil og identitet.[2]

Politiken – Trafik den 6. april 1960

Bilstoffet findes i aviserne fra omkring 1920 (jf. Kristensen & From 2011: 145), men indtager fra 1960’erne og fremefter en fast plads i avisernes spalter. Den tendens falder sammen med, at aviserne netop i 1960’erne i stigende grad inddeler stoffet i særlige sektioner og samler emner, der tidligere havde været spredt i avisen på en mere tilfældig måde. Sektionerne er i starten meget overordnede (fx 1. del og 2. del i Jyllands-Posten), men bliver løbende mere specifikke og indrammer de respektive emner. I 1966 har eksempelvis Jyllands-Posten en bilsektion i avisen under overskriften ”Motor” mens Politiken havde en sektion, som blev kaldt ”Motor-Trafik”.

Fælles for sektionerne er, at de rummer forskellige stoftyper og genrer. Det vil sige, at sektionerne eksempelvis både har nyheder, der vedrører bilisme og trafik fx, at det kan være klogt at få pig-dæk på sin vogn (”den lille trafik-fyr. Farlig at undvære” Politiken onsdag 19. januar, 1966), og at børnehavelærere nu skal på trafikkursus (”Børnehave-lærere på trafik-kursus” Politiken onsdag 19. januar, 1966, ”Færdselslære for børnehave-lærerinder” Jyllands-Posten onsdag 19. januar, 1966). Det vil sige nyheder, som i nutidens avis sikkert ville være blevet placeret i indlandssektionerne på grund af den markante politiske vinkel i historierne.

For det andet rummer bilsiderne i 1960’erne også mere sportsrelaterede nyheder. Eksempelvis findes nyheder fra Monte-Carlo, hvor fx Jyllands-Postens udsendte medarbejder reporterer, at ”Nellemann-Nielsen kom frem uden strafpoint” (onsdag 19. januar, 1966).

Endelig er der stof, som har anmeldelseskarakter og beskriver nye biltyper. Som illustration kan nævnes artiklen ”Vi prøver: Borgward Isabella” (Politiken onsdag d. 6. april 1960).

Artiklen er en halvanden sides lang redegørelse for – eller test af – bilen Borgward Isabellas køreegenskaber bl.a. markeret af mellemrubrikker såsom ’Motor og gear-kasse’, ’Gennem gearene’, som detaljeret forklarer, hvad de forskellige gear bruges til, ’God vejbeliggenhed’, ’Bagvognen skrider’, ’Sporvidden ændres’, ’Udsynet’, ’Instrumentering’ m.m.

Fremstillingen i 1960’erne er altså meget fakta- og produktrelateret, og artiklerne er skrevet til en læser, der formodes at forholde sig meget nøgternt og rationelt til emnet. Samtidig peger kombinationen af test og anmeldelser også frem mod en ny type journalistik, nemlig servicejournalistikken, som for alvor udfolder sig i 1980’erne og fremefter. Denne type stof, der kombinerer test, guide og anmeldelse, er stadig udbredt inden for bilstoffet og markerer en mere generel tendens til, at læserne adresseres som forbrugere, der via journalistikken kan navigere i og danne sig overblik over produkter og begivenheder, muligheder og risici i kultur og samfund.

Variationer af anmeldelsesgenren bliver et væsentligt omdrejningspunkt i artiklerne i bilsektionerne fremefter. Et andet markant træk er, at annoncering af og reklamer for biler løbende får en mere fremtrædende rolle, ligesom man fra 1970’erne begynder at anvende såkaldte ratingsystemer eller ’karakterer’ og det bliver således forholdsvist almindeligt i forskellige sammenhænge, at journalisten markerer sin vurdering ved at uddele eksempelvis stjerner.  

En markant ændring af bilstoffet som det ser ud i starten af det nye århundrede hænger sammen med en generel tendens til, at traditionelle forbrugsgoder og –produkter kulturaliseres og dermed tillægges en ekstra betydning. En bil er ikke længere blot en ting, der skal bringe en fra A til B på bedst mulige måde, men en markering og et symbol på, hvem du er.

Pointen kan illustreres ved en artikel, som blev bragt i Jyllands-Posten i deres særlige bil- og (mande) livsstilsmagasin, som udgives med avisen ugentligt. Artiklen er baseret på et interview med en biljournalist og Land Rover-entusiast under overskriften ”Biler og broderskab” (6. juni 2008, undersektionen ‘Kram’, s. 5).

Interviewpersonen beskriver, hvordan ”En Land Rover har karisma, en kuriøs oprindelse, fascinerende historie og gør sig lige så godt på bonede gulve som bag en stald. Den er nøglen til et nationalt og internationalt åndsfællesskab. Og den afspejler, hvor enkelt det kan gøres, hvor lidt der skal til at dække behovet for at komme fra et punkt til et andet…”.

Artiklen omfatter også mere traditionelle tekniske detaljer om Land Roverens funktionalitet som transportmiddel eller vare, men vinklen er – som også overskriften peger på – bilens symbolske og sociale værdi som livsstilssymbol og socialt fællesskabende. Bilen giver med andre ord adgang til et specielt fællesskab for mænd med særlig interesse for ældre biler. Artiklen er illustreret med et billede, som sammen med det malende sprog desuden skaber en anderledes oplevelse, end det har været tilfældet i de artikler, vi har set på tidligere.

Magasinet ’Tour’ mere generelt og denne artikel specifikt er nemlig også eksempler på, at aviser og journalistik i sig selv leverer oplevelser, som rækker ud over et formål om at danne og oplyse læseren via læsningen. Det lækre papir, billederne og den sproglige udformning mimer livsstilsmagasinernes måde at skabe oplevelse, nydelse og hygge på. Disse mere livsstilsorienterede vinkler og perspektiver må dog samtidig forstås som et supplement til de mere klassiske produktorienterede og politiske historier, som stadig findes i bilstoffet, og pointen er, at det er en meget sammensat adressering af læseren, som stoffet er eksponent for nemlig såvel borger, som forbruger og livsstils’ekspert’.

De forandringer som bilstoffet er et eksempel på bekræfter nemlig en række medieforskeres analyser af, at journalistikken generelt henvender sig til en mere sammensat læser, der på en gang skal dannes og oplyses som borgere, som er forbrugere og skal navigere og vælge til og fra i kultur og samfund, men som også kobler identitet og forbrug og søger gode oplevelser.

 Læs hele Unni Froms analyse: Tips og eventyr - En analyse af bilstof og servicejournalistik i danske aviser på http://www.update.dk/cfje/VidBase.nsf/ID/VB01460799

[1] Denne analyse trækker mest på resultater fra bogen ’Kulturjournalistik – journalistik om kultur’ (Kristensen & From 2011), særligt kapitel 4, men også på analysen ’Tips og Eventyr’ (From 2007), som findes på www.update.dk.