Artikler

”Det er ikke en nyhed”

  af adjunkt, ph.d., Gitte Gravengaard. Institut for Nordiske Studier og
  Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

”Det er ikke en nyhed”, ”Der er ikke noget i den”, ”Det er ikke en god historie”. Sådan lyder fravalgsbegrundelserne hver dag rundt omkring på landets redaktioner, når der skal prioriteres mellem ideer til nyhedshistorier. Men hvad ligger der egentlig bag de mange valg – og de langt flere fravalg – af disse ideer til nyhedshistorier?

De normer og mekanismer der ligger bag journalisters valg og fravalg af nyheder er stort set skjult for offentligheden. Og i redaktionslokalerne er det heller ikke noget, der normalt italesættes eller diskuteres. I et forskningsprojekt belyser jeg, hvordan specielt fravalgene finder sted, og hvad der påvirker journalisternes vurdering af de enkelte historieideer. Her viser det sig blandt andet, at de traditionelle nyhedskriterier (væsentlighed, identifikation, sensation, aktualitet og konflikt) ikke er i stand til at give en dækkende beskrivelse af de faktorer, som i praksis påvirker journalisters valg af ideer til nyhedshistorier. En historieide kan sagtens opfylde alle nyhedskriterierne, men samtidig ikke være i nærheden af at blive valgt til af en journalist.

I stedet for nyhedskriterierne beskriver jeg syv overordnede faktorer, som i et kompliceret samspil påvirker journalisternes vurdering af historieideer. De syv faktorer er ikke noget, journalisten møjsommeligt vurderer hver enkelt historieide i forhold til – en efter en. Det ville i praksis tage al for lang tid og umuliggøre nyhedsproduktionen. Der er derimod tale om, at faktorerne er en del af den professionelle praktikers ekspertviden; en praktisk viden, som han intuitivt trækker på i sin hverdagspraksis. Jeg skal nedenfor kort beskrive de syv faktorer:

Faktor 1: Ide-igangsætter
For det første har det stor betydning for journalisternes vurdering af en konkret historieide, hvad de mener, har igangsat deres idegenereringsproces, og hvordan dette er sket. Altså om der er tale om en ide, journalisten føler, han selv eller andre på redaktionen har fundet på, eller om han mener, at der er tale om en ide, aktører uden for redaktionslokalerne forsøger at få ham til at skrive om. Jeg kalder disse to typer af ideer for hhv. internt og eksternt foranledigede historieideer.

Faktor 2: Hændelsen
Journalisternes vurdering af en given historieide afhænger også i høj grad af, hvordan de vurderer den hændelse, ideen omhandler. Hændelsen skal kunne kategoriseres som væsentlig. Og der skal være tale om noget, journalisten mener, er nyt – nyt både i betydningen ”det er netop sket” og nyt i forhold til, hvad der normalt sker, i forhold til, hvad man vil forvente, vil ske – og nyt i forhold til, hvad medierne allerede har fortalt. Derudover kan fravalg også finde sted, hvis selve sagen er svær at få overblik over for journalisten – eller hvis den ikke kan dokumenteres.

Faktor 3: Journalisten
Nogle fravalgsbegrundelser refererer først og fremmest til journalisten selv; til hvad der interesserer ham, til hvilke historieideer han ”tænder på” og til hans opfattelse af sin egen rolle som journalist. Begrundelserne er, at journalistens engagement er vigtigt for hans motivation og arbejdsglæde, at journalistens engagement og interesse i en given historieide betyder, at artiklerne bliver af en høj kvalitet. Og endelig forventer man, at det, der interesserer journalisten, også er det, der interesserer almindelige mennesker, og derfor er det i orden, at journalisten skriver om det, der interesserer ham.

Faktor 4: Avisen som organisation
Nogle fravalg skyldes avis-organisationen, eksempelvis hvordan avisen helt konkret har organiseret arbejdet bl.a. med faste stofområder. Til- og fravalget af en konkret historieide kan også afhænge af produktionsvilkår og produktionskrav – fx af hvad det er muligt at få plads til inden for et relativt fast avisformat, af hvad man kan nå at udrette med det antal journalister, man har til rådighed – og af hvad det er muligt at nå inden den faste deadline.

Faktor 5: Andre medier
Journalisterne vil helst være først med det nyeste og skrive historier, som ikke er identiske med andre mediers historier. Det er et vigtigt mål både for journalisterne og for avisen som organisation at differentiere sig fra andre journalister og andre medier. Idealet er solohistorien.

Faktor 6: Læserne
Journalisterne har flere forskellige mål i forhold til læserne. For det første ønsker man at fortælle dem om det, man mener, er ”de vigtigste ting i samfundet”. Derudover skal journalisterne også helst være overbevist om, at det, historieideen handler om, vil interessere læserne – og have betydning for og vedrøre flest mulig af dem. Og i sidste ende ønsker man at skrive historier, som man forventer, betyder, at man fastholder læserne og måske tiltrækker nye.

Faktor 7: Kilden
Nogle fravalg kan finde sted, hvis det ikke er muligt for journalisterne at finde kilder til en historie – og andre gange ønsker kilderne ikke at udtale sig. Nogle kilder er meget opsatte på at komme i avisen, og det kan også få journalisterne til at fravælge dem. De presser for meget på. Derudover er det vigtigt for journalisterne, at de kan have tillid til kilderne, at disse er troværdige, og journalisterne lægger stor vægt på at kunne gennemskue, hvilke interesser kilderne har i, at en bestemt historie bliver skrevet i avisen.

Stor kompleksitet og relative fravalgsbegrundelser
Faktorerne er meget tæt forbundet og vævet ind i hinanden. Ganske som en edderkops spindelvæv. Hvis nogen rører ved spindelvævet, eller hvis noget ændrer sig et sted heri, kan det få konsekvenser for alle andre strenge i vævet; her for alle andre faktorer og for, hvordan de påvirker vurderingen af historieideen.
Derudover gælder det, jeg har valgt at kalde fravalgsbegrundelsernes relative karakter: Det betyder, at alle fravalgsbegrundelser ikke altid er relevante i forbindelse med alle historie-ideer, og at kravene til en historieide generelt højnes, jo flere ”gode” historieideer journalisten eller redaktionen kender til en given nyhedsdag. Eksempelvis skal en given historieide helst kategoriseres som væsentlig i sig selv, men også helst som væsentligere end de fleste andre historieideer på dagen, hvis den ikke skal fravælges. Man kan sige, at kravene til den enkelte historieide er ligefrem proportionale med antallet af, hvad man betegner som ”gode historier”.
Disse to karakteristika betyder, at det bliver umuligt at opsætte enkle og statiske regler og modeller for journalisters vurdering af historieideer. Man kan ikke ud fra beskrivelsen af faktorerne udfærdige en facitliste på, præcis hvad en god historie er, for svaret på det er nemlig: ”Det kommer an på …”.
Det kommer an på to helt fundamentale ting: 1) At vurderingen af historieideer afhænger af, i hvor høj grad den enkelte ide opfylder de krav, der stilles til den via faktorerne, og hvordan sammensætningen af opfyldte krav er. Og det kommer an på 2) hvilke andre historieideer journalisterne kan vælge mellem denne dag – i hvor høj grad disse ideer lever op til kravene, som er beskrevet i faktorerne, og hvordan kombinationen af opfyldte krav er.