Brandts
Artikler
Verdens største boligkatalog
af Veronica Rönnlund, oversat og redigeret af Lena Skov Jakobsen, De Grafiske Fag.
Med kreativitet og systematik skaber IKEA sit katalog på 376 sider på 15 måneder, på 30 sprog og i 59 udgaver. I år trykkes for første gang over 200 mio. eksemplarer.
Siden 1950’erne er IKEAs murstenskataloger havnet i vores postkasser én gang om året, og der er en god grund til det. Det er det trykte katalog, som får kunderne til at komme hen i butikkerne og dermed årsagen til, at virksomheden med hovedkontor i Älmhult i det sydlige Småland i Sverige er blevet en kæmpe succes.
I år runder oplaget 208 mio. stk., altså 208.000.000.
Investeringerne i tryksagen har høj prioritet. Hos IKEA Communications i Älmhult (ICOM), som huser koncernens in-house bureau for intern og ekstern kommunikation, arbejder 285 medarbejdere med hele virksomhedens markedsføring.
Selin Hult, informationschef i IKEA Communications, sammenligner jobbet med at arbejde i en verden, hvor alting er vendt på hovedet. For her er det tryksagerne, som møder køberne først. Hos IKEA står tryk for det korte, hurtige og inspirerende, mens det digitale derimod går i dybden. Det er nemlig blot en brøkdel af IKEAs enorme udbud, som får plads på katalogernes og sæsonbrochurernes begrænsede antal sider. På hjemmesiden er pladsen ubegrænset og her vises hele sortimentet med udførlig information. IKEA betragter derfor web og print som lige store publiceringskanaler i dag.
 |
|
Arbejdet i fotostudier er måske snart fortid hos IKEA. |
3D-simulering tager over
Produktionen af kataloget sker gennem en solid holdindsats, og alt, hvad der laves til den trykte version, tilpasses også til hjemmesiden. Når ordren er modtaget, 15 måneder inden kataloget publiceres, begynder processen med at designe, skitsere og opbygge miljøerne, som giver liv til møblerne og det øvrige interiør. De er baseret på ni forskellige såkaldte stilgrupper, som fx moderne, klassisk, country, osv.
Når arbejdsgruppen har bestemt sig for et miljøsprog, udvikler de rumløsninger, der enten bliver bygget eller fotograferet i virkelige studier eller med hjælp fra et databaseret, tredimensionelt simu-leringsprogram.
Bengt Larsson, ansvarlig for grafisk udvikling og billedkvalitet, forudser, at antallet af billeder, som 3D-simuleres, øges. Det er nemlig billigere. Hvis man ser på det store antal billeder i kataloget, er det i dag stadig kun en brøkdel, som er 3D-simuleret. Men ifølge planen, der rækker frem til 2015, vil situationen blive anderledes. Til den tid vil de fleste af produktbillederne formentlig være 3D-konstruerede.
– At bygge rummiljøer op i 3D tager godt nok lige så lang tid som i et studie i første omgang. Men fordelen er, at det går hurtigere anden gang, at vi bliver mere vant til det, og at det er lettere at ændre billederne med en ny rekvisit ved hjælp af simuleringen, siger han.
Bevares kompetencen?
Efter den kreative fase, som begynder i oktober, godkendes og oversættes alt indhold fra basissproget engelsk. Fotograferne overfører billederne til billedeservice og fotorepro, og billedjusteringerne laves både på kalibrerede skærme og på hardcopy.
Bengt Larsson siger, at selv om interessen for billedkontrol på skærmene er stor, så er visuel kontrol på de traditionelle papirdias ikke at kimse af. I år arbejder IKEA i øvrigt med al billedbehandling in-house.
– Ved at beholde kompetencen i huset opleves det, som om vores kreativitet øges. Der sker noget rent visuelt, når man betragter billeder på print. Der ses flere detaljer, og konteksten forstås på en helt anden måde. Er der noget, der har brug for at blive retoucheret og optimeret, antager vi, at det sker med sund fornuft, og de visuelle inspektioner er det sidste skridt i arbejdet, fremhæver Bengt Larsson.
Egen farvefamilie
Færdige billeder går ind i billedbanken og videre til layout, hvor grafiske designere og desktop-udgivere sætter dem ind i den rette kontekst. Dér beskæres de og bliver en del af siderne med logoer og tekster. Færdige opslag udskrives på Epson-printere med software, der er standard i hele koncernen. Alle billeder er i RGB, indtil kataloget trykkes.
For fem år siden udviklede IKEA selv sin egen farvefamilie med optimerede proprietære profiler, der betyder, at separationerne passer til både offset og dybtryk.
– Selv om vi har haft gode RBG-billeder, er ICC-profilerne kun skræddersyet til de enkelte trykmaskiner. Da vi indførte de nye profiler, reducerede vi korrekturen med 60 pct., siger Bengt Larsson.
Der findes derimod færre løsninger i forhold til farvestyring på internettet. Hvis modtagerens skærm er forkert kalibreret, kan IKEA ikke gøre for det. Ifølge Bengt Larsson står det værst til med farvestyringen hos Mac’erne. De går ofte ud på egne eventyr. I fremtiden håber man på at kunne integrere profiler, som disse browsere kan aflæse.
Alle laver samme fejl
Den røde tråd i koncernens produktionsfremstilling er forudsigelighed. Det er en udfordring, påpeges det, selv om det i første omgang ikke havde perfekte forudsætninger. Eksemplet med lysborde viser IKEA-ånden:
– Varmt og koldt slår hårdt igennem i billederne, og for at få styr på farvejusteringerne bliver billederne også tjekket i lysborde. I USA kan du købe retvisende lysborde, mens Europa leverer dårligere løsninger. Vi har derfor valgt de samme løsninger over hele linjen. Det er bedre, at alle laver den samme fejl, hvis det betyder, at resultatet bliver ensartet, mener Bengt Larsson.
En anden udfordring er trykmediet. Kataloget er trykt på glittet superkalandreret papir, et faktum som ikke får de grafiske medarbejdere til at juble.
– Med udgangspunkt i det forsøger vi at hæve overliggeren og kommunikere bedre!
Logistikken var den største udfordring
IKEA-kataloget trykkes i Tyskland, men Chr. Hendriksen & Søn i Skive står for færdiggørelsen.
2,3 mio. kalaloger i Danmark. 376 sider. Fordelt på 1.500 paller. Samlet på 14 dage.
Der er mange tal i spil, når det drejer sig om ordren på nyeste IKEA-katalog, som bogbinderiet i Skive, Chr. Hendriksen & Søn a/s, fik af boliggiganten.
Adm. Direktør Jan Bach kan derfor også let identificere udfordringerne, der var forbundet med opgaven. 
Også selv om firmaet i Skive er vant til at håndtere store ordrer.
-Logistikken var helt klart den største udfordring. Det var en stor mængde at behandle, og der var meget at holde styr på, men det gik stille og roligt, fortæller han og tilføjer, at der gik 14 dage, fra de fik ordren ind i huse, til den var ude igen.
Årsagen til, at netop Chr. Hendriksen & Søn blev udvalgt af IKEA, er flere. Udover at bogbinderiet tidligere har arbejdet for IKEA, mener Jan bach også, at det har været meget vigtigt for IKEA, at Chr. Hendriksen & Søn kunne tilbyde den rigtige pris, klare ordren kapacitetsmæssigt, og at de logistisk set var placeret godt i forhold til distributionsselskabet DIBAK A/S, så transportomkostningerne dermed kom ned på et minimum.
En anden udfordring forbundet med ordren af IKEA-kataloaget bestod i, at Jan bach og medarbejderne skulle kommunikere på flere sprog på én gang i produktionsforløbet: svensk, dansk engelsk – og tysk.
Det var nemlig det tyske trykkeri, Prinovis, som er et dybtrykstrykkeri, det trykte de mange danske ark. Omslagene kom fra et svensk trykkeri. For Chr. Hendriksen & Søn spillede det dog ingen rolle at kommunikere på tysk, da virksomheden dagligt handler med Tyskland.
-Men det gjaldt alligevel om at holde tungen lige i munden, når kommunikationen bag ordren foregik på ikke blot to, men fire forskellige sprog. Og regner virksomheden med at få ordren igen næste gang, IKEA skal trykke sit katalog?
-Det håber vi da! Men der er ikke aftalt noget endnu. Med IKEA handler man et år ad gangen.
Artiklen er fra branchemagasinet ’De Grafiske Fag’ Nr. 8, december 2011 – se mere her.