Facebook Facebook
Tilmelding til Brandts Nyhedsbrev

Plakaten kan købes i Brandts Shop fra 6. januar 2012

Vandkongens Udestue og andre Hjem
Sanseudstilling for børn i Kunsthallen Brandts
6. januar - 6. maj 2012

Hvad er et hjem? Hvorfor er der så stor forskel på stemningen i forskellige rum? Er nogle værelser bedre til at dagdrømme i end andre? Og kan det passe at Vindprinsessen har fire soveværelser? Den årlige sanseudstilling på Brandts bliver igen en tankevækkende og fantasimættet oplevelse for de 3-10-årige. Udstillingen er konstrueret som en kæmpe labyrint, hvor børnene kan gå fra rum til rum, mærke forskellige stemninger skabt af lyde og dufte og måske få et glimt af de personer, som holder til i Jordalfernes underjordiske rige, Vindprinsessens soveværelse, Vandkongens udestue og Trænissernes værksted.

Ideen bag udstillingen
Sanseudstillingen Vandkongens Udestue og andre Hjem er skabt af installationskunstner Betina Birkjær (f. 1973) og teaterscenograf Luise Midtgaard (f. 1980). Kunstnernes ide har udgangspunkt i Gaston Bachelards tanker om forskellene mellem rum, steder og hjem, og om menneskets længsel efter rum til at dagdrømme i. De besøgende børn i sanseudstillingen bliver inviteret til at fundere over rum og hjem og selv digte med.

Ideen bag udstillingen
Kunstnernes ide har udgangspunkt i Gaston Bachelards tanker om forskellene mellem rum, steder og hjem, og om menneskets længsel efter rum til at dagdrømme i. De besøgende børn i sanseudstillingen bliver inviteret til at fundere over rum og hjem og selv digte med. Det er kunstnernes hensigt at plante frø i børnenes fantasi, så udstillingen varer længere end blot besøget i udstillingen.

Årets sanseudstilling er ikke egnet for kørestolsbrugere.


Aktivitets- og historiehæfte
Den Eneste Bog om vandkongen og hans naboer... er titlen på et poetisk og finurligt aktivitets-og historiehæfte der udgives i forbindelse med Vandkongens Udestue og andre hjem. Her kan man fortsætte rejsen ind i sanseudstillingens universer. Den eneste bog... kan købes i Brandts Shop, kr. 20.

Læs mere om vores undervisningsforløb i forbindelse med Sanseudstillingen


Særligt for skoler og institutioner
Booking af besøg i sanseudstillingen foretages elektronisk her

Spisning af medbragt mad for skoler og institutioner
Skoler og institutioner kan spise deres medbragte mad på terrassen på 1. sal.