Transparent

Undervisning

Med Kunstmuseum Brandts’ undervisning for skoleklasser, kan I fordybe jer i kunsten i et 3-timers forløb, eller få et intenst skud kunst, med vores 1½-times forløb. 

I 3-timers forløbet kommer gruppen med på opdagelse i vores udstilling, samt får prøvet kræfter med emnet i en workshop i vores billedværksted. 1½-times forløbet foregår kun i vores udstillinger og indeholder dialog og tegneøvelser.

Vores undervisningsforløb er altid dialogbaserede og inspirerer til nysgerrighed, begejstring og skaberlyst. Eleverne vil blive stimuleret både intellektuelt kritisk, men også legende åbnet. De vil blive udfordret til at være selvskabende, som enten fotograf, tegner, designer, arkitekt, skuespiller eller skulptør. Kernen er, at eleverne føler sig trygge med os i udstillingerne og i deres egne kreationer, sådan at de overskrider nervøsitet og korrekthed og begejstres sammen med os. På den måde forvandler vi museumsbesøget til en oplevelse som rykker deltagerne ud af hverdagen og ind i nye sider af sig selv.