Artmix og det moderne gennembruds malere

Forløb i Brandts Samling

Varighed: 1 eller 3 timer
Målgruppe: 7. – 10. årgang og ungdomsuddannelserne

P. S. krøyer og H. A. Brendekilde er to af det moderne gennembruds helt store malere. Begge var optaget af at skildre det nære liv, og i 1880’erne kaster de sig begge over motivet af landarbejdere i marken. Det gør de på to vidt forskellige måder.

Mens H. A. Brendekilde gør alt for at engagere os følelsesmæssigt i fortællingen, er den berejste kosmopolit P. S. Krøyer først og fremmest optaget af arbejdet med lys, farver og former.

I omvisningen stiller vi skarpt på de to kunstneres forskelligheder, drivkraften bag deres arbejde, de kunstneriske virkemidler og tiden omkring det moderne gennembrud. Undervejs får eleverne mulighed for at eksperimentere med Krøyers og Brendekildes værker i ArtMix, som er et interaktivt mash-up værktøj på iPads.

Et 3-timers værkstedsforløb, en udvidelse af 1-timers forløbet – læs mere her.

Læs mere om ARTMix på Kulturregion Fyns hjemmeside.