Reklamens
Billeder

permanent UNDERVISNINGSFORLØB I ”BRANDTS SAMLING” MED TILHØRENDE FOTOWORKSHOP

Varighed: 3 timer
Pris: 550,- pr. hold
Booking: 27537010 
Aldersgruppe: 6. – 10., ungdoms- og videregående uddannelser samt erhvervs-, produktions og fagskoler
Sprog: Dansk, engelsk og tysk
I en forbrugs- og billedkultur er vi allerede fra vores første leveår omgivet af reklamens billeder og påvirkes af deres budskaber. Reklamens billeder låner uhæmmet fra kunstens verden og de store fortællinger. I et oplæg med billeder og filmklip ser vi på, hvorledes kunstens komposition og æstetik i høj grad har inspireret reklamernes billedsprog.
I undervisningsforløbet introduceres eleverne for reklamens nøglebegreber. Budskaber, målgrupper og virkemidler illustreres, og et udvalg af reklamer analyseres. Da reklamernes billedsprog taler til vores følelser og personlige erfaringer, er det en spændende diskussion, som til stadighed lukker op for nye perspektiver og inddrager elevernes egne erfaringer.
I udstillingsbesøget henter eleverne ideer til opgaven, de skal løse: at udarbejde en kampagne som kan ændre vores adfærd. Billedsproget er i fokus og opgaven løses med kameraet, computeren og en kreativ tilgang til udfordringerne. Som afslutning på forløbet gennemgår vi i fællesskab de færdige kampagner. Eleverne præsenterer deres arbejde ud fra de begreber, der blev introduceret i det indledende oplæg.

Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, billedkunst og samfundsfag. Således lærer eleverne:

  • At iagttage, beskrive, fortolke og vurdere visuelle udtryk
  • At præsentere egne projekter mundtligt og anvende fagord og -begreber
  • At udvikle større kreativitet og innovation
  • At understøtte og styrke visuelle kompetencer og æstetiske forståelse
  • At benytte visuelle og æstetiske strategier i egne fremstillinger og dermed formidle egne projekter med visuelle udtryk
  • At analysere billeder og billeders funktioner

Kontakt os endelig hvis der er interesse for at indgå et længerevarende partnerskab.

PDF til print – tryk her.