25.8.2016

Åbning af fotoudstillinger på Brandts 13

17:00
19:00

Det er os en glæde at invitere dig/jer til festlig åbning af hele 3 fotoudstillinger på Brandts 13:

FOTOBIENNALE
CITIES AND MEMORY

JAN GRARUP
BACK INTO THE DARKNESS

SUSANNE WELLM
BETWEEN STILL AND MOVING

Den nationale Fotobiennale Cities and Memory byder på både etablerede og upcoming fotografer fra Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Det er en udstilling der sætter spot på den vilde udvikling i BRIKS-landene med stigende urbanisering til følge og på fotografiets evne til at lagre sig i vores hukommelse. Jan Grarup byder på en retrospektiv udstilling, der for første gang også inkluderer værker fra hans private arbejde. Du kan desuden opleve Susanne Wellm, der vandt FotoTriennale.dk Prisen i 2012.

Vi gør opmærksom på, at bygningen kun kan rumme 150 gæster ad gangen, så der kan opstå lidt ventetid. Den kan dog tilbringes i teltet foran bygningen, hvor du også finder baren. Kig forbi til en hyggelig aften.