4.10.2019

Art Night

18:00
21:00

Kig forbi til Art Night, hvor den kreative fredagsbar er rykket helt ind i den spritnye ophængning af museets samling, Værkerne.

Vi er midt i udstillingen med den transportable bar og DJ pulten, der denne aften er bemandet af DJ Big N. Han fylder udstillingen med sprøde toner, mens du slapper af med en drink, fordyber dig i malerier, skulpturer og fotografier fra museets samling – eller slipper din kreative side løs.

Besøg DIY modifikations-hjørnet, hvor vi lader os inspirere af 1960’ernes tradition for at modificere eksisterende værker. Det går ikke an at modificere de originale værker, så vi nøjes med plakatversionerne af dem, som du kan klippe-klistre, tegne og bemale til nye versioner af sig selv.

Vi glæder os til at se dig i udstillingen Værkerne på 3. sal på Kunstmuseum Brandts.

Det koster ikke ekstra at deltage, når du har købt entrébillet – og husk at medlemmer har fri entré sammen med en ledsager.