3.4.2019

Brandts med baby – Rytmisk formiddag

10:30
12:30

Brandts inviterer alle mødre og fædre på barsel samt deres babyer indenfor til kreative workshops med plads til babypludren, bleskift og sutter. 

Denne formiddag er der fokus på fotografi og musik. Vi er klar med rundvisninger i den nyåbnede udstilling om Anton Corbijn, fotografen der har taget de mest ikoniske billeder af tidens største rockstjerner. 

Efter at være blevet inspireret i udstillingen har vi inviteret Rytmik Morten til at komme og give jeres babyer en rytmisk fornøjelig formiddag – måske de selv en dag bliver rockstjerner? 

Det er selvfølgelig tilladt at medbringe mad til børnene, og vi byder på kaffe og lidt godt til de voksne.


PRAKTISK INFO:
Tilmelding er ikke nødvendig. Tag gerne en bæresele eller lille klapvogn med til rundvisningen i udstillingen. Der er mulighed for at parkere i parkeringskælderen tæt på Brandts mod betaling.

Tidspunkt: kl. 10:30–12:30.
Sted: Brandts, Brandts Torv 1 · 5000 Odense C.
Lokale: Kunstpausen
Pris: Voksne kr. 100,00. Babyer gratis.