24.10.2019

Koncert med Penny Police + GRETA

19:00
20:45

Kom med til en aften fyldt med strømmende toner, når Kunstmuseum Brandts i samarbejde med Songwriters Circle åbner dørene for aftenens torsdagskoncert med Penny Police og GRETA.

Penny Police begejstrer med sin ambitiøse popmusik, nærværende sound og tilstedeværelse. Hun har netop udgivet sit længe ventede 2. album “Be Lucky”, som bl.a. har fået 5 stjerner af Gaffa med overskriften “sindsro for feinschmeckere”. Tidligere har hun spillet bl.a. VEGAs Udvalgte, SPOT, Reeperbahn, The Great Escape, og det næste års tid venter en længere koncertrække.

Hun er blevet rost til skyerne for sine koncerter, bl.a. blev hun udnævnt af Mojo Magazine som et af højdepunkterne for SPOT 2014 og i forbindelse med The Great Escape 2017 lød det “That she’s a writer and recording artist of upmost integrity has never been in question; but this was a 30-minute moment of an artist realising she’s about to hit bigger things.”

GRETA har sit helt eget univers af drømmende synthpop med en stærk forkærlighed for 80’erne. Musikken er både svævende og groovy med en kerne af naturligt strømmende melodier, foranderlige harmonier og en luftig vokal. Det gennemgående tema i GRETAs sange er forsøget at slutte fred med livets modsætninger, fortalt med lige dele melankoli og et glimt i øjet.

11. oktober udgiver hun 1. del af hendes debutalbum. Trods kun tre singler ude har hun allerede spillet på bl.a. tre gange på dette års SPOT Festival, Newbees Festival mm.

Koncerten arrangeres af Songwriters Circle i samarbejde med Kunstmuseum Brandts med støtte fra Statens Kunstfond og Odense Musikudvalg.

Praktisk
Billetpris 100,-
Medlemspris 75,-
Koncerten foregår i Kunstpausen på 2. sal, hvor dørene åbner kl. 18.30.

Køb din billet her eller i museets billetsalg.
Du får en voucher på 50% til en drikkevare i caféen, der kan bruges på dagen for arrangementet.

Der er et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke garantere, at der er mulighed for at købe billetter på dagen.

OBS! Hvis du er medlem, så skal du logge ind på webshoppen, for at købe til medlemspris. Du logger ind på webshoppen HER. Hvis du har glemt dit kodeord, så kan du få et nyt HER.