Årets julegave Mit Brandts årskort Få fri adgang til museet i et år. Og tag en ven med.
21.11.2020

Kort er godt
live-podcast

15:00
16:00

I podcasten Kort er Godt! hylder værterne, festivalleder Birgitte Weinberger og skuespiller Claus Riis Østergaard, det korte format i alle facetter. Hver uge ser de sammen nærmere på en kortfilm fra OFF – Odense International Film Festivals store bagkatalog, og denne lørdag er ingen undtagelse. Men denne gang optages podcasten live foran et sprællevende publikum på Kunstmuseet Brandts, og vi håber, du vil være med.

Brandts og OFF har siden august præsenteret korfilmsudstillingen Markante Kvinder, som kører i museets åbningstid, i den hyggelige biograf på 4. sal. Programmet består af seks stærke kortfilm med markante kvinder foran eller bag kameraet. Ikke kun de kvinder, der brøler højest eller lever livet allerstørst, men også de kvinder, som blot sætter aftryk og skaber indsigt og udsyn. Disse kvinders historier sætter sig fast i både hjerne og hjerte og skaber refleksion, lykke og gåsehud. Det er kvinder, der giver genlyd uden nødvendigvis at råbe op.

Og det er netop en af disse kortfilm, Claus og Birgitte vil se nærmere på, når de laver live-podcast på museet. Det bliver uden anmeldelser og stjerner men en ægte samtale mellem to filmelskere med masser af entusiasme og kærlighed til alt, der er kort og godt!

Praktisk
Pris 125,-
Medlemspris 50,-
Hvis du ikke er medlem, så læs mere om medlemskab og priser her.

Billetten giver også adgang til museets udstillinger.

Køb din billet her
Det er ikke muligt at købe eventbilletter i billetsalget på museet.

Der et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke garantere, at der er mulighed for at købe billetter på dagen.

Kunstmuseum Brandts overholder altid gældende retningslinjer i forhold til at mindske smittespredning af COVID-19. Vi opfordrer alle besøgende på museet til at følge anbefalinger om afstand og hygiejne – og til at opføre sig hensynsfuldt overfor de øvrige gæster.