14.11.2019

Kunst i mørket

18:00
21:00

Du kender nok værkerne Jens Juel, De italienske markarbejdere, Familie Oceania og PH Flyglet, men har du nogensinde overvejet, hvordan de ser ud i mørke?

Find ud af det denne torsdag aften, hvor du har fri entré til museet. Medbring din lommelygte og find nye træk i udstillingen Værkerne, som du måske aldrig har lagt mærke til før.

For at gøre det endnu mere udforskende, har Kunstmuseum Brandts udarbejdet en quiz, hvor du kan være med i konkurrencen om en lækker præmie fra museumsbutikken. Spørgsmålene er baseret på udstillingens værker og du finder alle svarerne i udstillingen, så du behøver ikke at vide en masse om kunst.

Arrangementet er en del af Kunstøen Fyn – et nært samarbejde mellem de fire fynske kunstmuseer Kunstmuseum Brandts, CLAY Keramikmuseum, Johannes Larsen Museet og Faaborg Museum.
Alle fire museer tilbyder denne aften fri entré fra kl. 18-21, og lover gæsterne en anderledes og mørk museumsoplevelse.