11.10.2019

Lækkerier & Kunst: Vinsmagning

17:00
18:30

Brandts Café inviterer til vinsmagning i samarbejde med H.J. Hansen Vin.

Kom og smag på seks forskellige vine – alle sammen fra den franske vinproducent Gerard Bertrand.

Gerard Bertrand har løbende bevæget sig mod biodynamisk vindyrkning. Dette betyder at alt arbejde i mark og kælder er baseret på den østrigske filosof Rudolf Steiners principper, som er biodynamikkens fader. Filosofien fortæller, at menneske, univers og jordbund er tæt forbundet. Vinbonden arbejder således efter en speciel kalender, der angiver månens og stjernernes positioner. Arbejdet i vinmarken indrettes herefter ift., hvornår frugten menes at have opnået optimal vækstforhold. Biodynamikken kan ikke videnskabeligt bevises, men det kan smages! Det kan i hvert fald ikke diskuteres at Bertrand giver vinstokken maksimal opmærksomhed ned til selv den mindste detalje. I dag drives otte af hans ejendomme biodynamisk, resten dyrkes økologisk men med ønsket om at overgå til biodynamisk produktion inden for en kort årrække.

Vi smager på 2 hvidvine, 3 rødvine og 1 dessertvin, og caféen sørger for snacks til vinene.

Pris: 200,-
Medlemspris: 150,-

Du kan købe din billet her indtil onsdag den 9. oktober kl. 12.00.
Hvis du vil se udstillinger på museet, kan du købe en separat billet.

Der et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke garantere, at der er mulighed for at købe billetter på dagen.

OBS! Hvis du er medlem, så skal du logge ind på webshoppen, for at købe til medlemspris. Du logger ind på webshoppen HER. Hvis du har glemt dit kodeord, så kan du få et nyt HER