25.11.2017

Lars von Trier
Breaking the waves

15:00
19:30

Udstilling & filmvisning

Bliv klogere på Lars von Trier og hans fascinerende filmunivers.

Lars von Trier har fornyet den kunstneriske filmscene med sin kontroversielle fortællestil, og udvidet vores kendskab til eksistentielle temaer som liv og død, seksualitet og undergang – alt sammen iscenesat i hypnotisk smukke billeder.

Brandts – Museum for kunst & visuel kultur er aktuel med den omfattende udstilling Lars von Trier – det gode med det onde. Udstillingen inviterer os tæt på en af vor tids mest betydningsfulde filmskabere og løfter sløret for hans kunstneriske skabelsesproces.

Denne lørdag får du muligheden for at se eller gense Breaking the waves i biografen. Filmen er en del af Triers Guldhjertetrilogi, der desuden omfatter Idioterne og Dancer in the dark.

Vi starter på Brandts – Museum for kunst & visuel kultur til en omvisning i udstillingen. Herefter går vi til Cafébiografen, hvor vi ser filmen Breaking the waves efter en introduktion af filmskribent Caspar Vang.

Program
kl. 15-16: Omvisning i udstillingen Lars von Trier: Det gode med det onde (Brandts)
kl. 16.00-16.30: Introduktion til filmen v/ Caspar Vang (Cafébio)
kl. 16.30: Filmvisning Breaking the waves (2t 39m)

Pris kun 150,-

Bestil din billet her