Sommerbilletter Halv pris på entré. Børn (0-17 år) har fri adgang. Klik for at se mere
3.6.2020

Live! Rundvisning om Brendekildes ‘Udslidt’

14:00
14:45

Kom med i grænselandet mellem kunsthistorien og metalmusikken, når vi sender live fra ‘Udslidt’ sammen med museumsinspektør Ellen Egemose.

Maleriet fra 1889 af H.A. Brendekilde er et hovedværk i Kunstmuseum Brandts’ samling. Samtidig er det også aktuel på coveret af Ole Luks meget anmelderroste soloprojekt ‘Afsky’.

Sammen vil de to tale om, hvorfor det 131 år gamle værk stadig har relevans, og efterfølgende gives der et kunsthistorisk indblik i værket.

Fyns Kunstmuseum købte det direkte af kunstneren i 1894. Men ved I hvad det kostede? Og tror I, at manden på billedet er død? ‘Udslidt’ er et billede, som mange kender og har et forhold til.

Undervejs kan du stille spørgsmål – og til sidst vil Ole Luk give en lille akustisk smagsprøve fra sit nye album.

Du kan følge rundvisningen fra kl. 14.00 på vores Facebook. Ved at trykke deltager på begivenheden her, får du en besked, når rundvisningen starter. Den vil efterfølgende være at finde under videoer.