Sommerbilletter Halv pris på entré. Børn (0-17 år) har fri adgang. Klik for at se mere
2.7.2020

MODERNE GENNEMBRUD PÅ SKEMAET

14:00
16:00

Kunstmuseum Brandts inviterer alle undervisere til en fyraftensworkshop torsdag den 2. juli fra kl. 14:00 – 16:00.
Med temaet Moderne Gennembrud og Andre Provokationer dykker vi ind i essensen af det moderne gennembruds virkningskraft: provokation. Sammen prøver vi noget af det undervisningsforløb vi har udviklet til eleverne.
Vi besøger både Dea Trier Mørchs udstilling Ind i verden og oplever forskellige kunstretninger i vores permanente udstilling Værkerne, med størst fokus på kunst fra det moderne gennembrud. Vi bruger dialog og tegneøvelser til at åbne op for kunsten. Vi håber denne fyraftensworkshop giver dig mulighed for at få oplevet endnu flere udstillinger sammen med dine elever.

Vi starter eftermiddagen med en kort introduktion til vores måde at lave undervisningsforløb på. Derefter skal vi i fuld gang med at skabe og opleve inde i udstillingen. Undervisningsforløbet er rettet mod udskoling, ungdoms- og videregående uddannelser samt erhvervsskoler.

Til sidst nyder vi kaffe og god kage, imens vi reflekterer over, hvordan man lettest får museumsbesøget på skemaet. Hvad er udfordringerne og hvordan kan vi hjælpe med at få det ind i planlægningen?

Vi glæder os helt vildt og håber at se mange!

Arrangementet er udelukkende for undervisere. Det er gratis, men ved uanmeldt fravær opkræves et gebyr på 100,-

Tilmelding med navn på institution sendes til Louise Russo på louise.russo@brandts.dk eller ring tlf. 27537017