Sommerbilletter Halv pris på entré. Børn (0-17 år) har fri adgang. Klik for at se mere
22.8.2020

PIXARs danske stemmer

14:00
15:30

Hvordan foregår det, når figurerne fra PIXARs film skal have danske stemmer? Hvad er kravene til de danske skuespillere, der skal lægge stemme til? Hvad kan være udfordringerne, for at få den danske oversættelse til at fungere?

Lars Thiesgaard har stået for den danske versionering af en lang række film fra udstillingen PIXAR – 30 years of animation, endda siden den allerførste Toy Story i 1995. Denne eftermiddag fortæller og viser han eksempler fra arbejdet med at fordanske PIXARs film. Se klip fra studiet, hvor de danske stemme-skuespillere arbejder, og oplev ved selvsyn, hvordan figurerne bliver levende på dansk.

Lars vil også fortælle om nogle af de særlige virkemidler PIXAR bruger i deres historiefortælling, ligesom der vil være mulighed for at stille spørgsmål til sidst i foredraget. Selv har Lars i Toy Story lagt stemme til Sergenten, Stavemaskinen og en af de små grønne Rumvæsener. Så: “Uuuuuuuuuh, og på gensyn 22. august på Kunstmuseum Brandts”.

Praktisk
Foredraget finder sted i Kunstpausen på 2. sal og varer cirka 1,5 timer med indlagt pause.

Billetpris: 150,-
Medlemspris: 75,-
Hvis du ikke er medlem, så læs mere om medlemskab og priser her.

Køb din billet her eller i museets billetsalg.

Der et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke love, at der er mulighed for at købe billetter på dagen.

OBS! Hvis du er medlem, så skal du logge ind på webshoppen, for at købe til medlemspris. Du logger ind på webshoppen HER.

Foto: Lars Thiesgaard ©HEIN