Årets julegave Mit Brandts årskort Få fri adgang til museet i et år. Og tag en ven med.
12.9.2020
13.9.2020

Plakat- og bannerworkshop

11:00
15:00

Tag med Corona-aktivisterne på plakat- og bannerworkshop, hvor vi sammen sætter ord og billeder på de oplevelser og erkendelser, der er opstået under krisen. Workshoppen er inspireret af Kunstmuseum Brandts’ aktuelle udstilling Dea Trier Mørch – Ind i verden og ånden fra kunstnerkollektivet Røde Mor.

Vi fylder ladcyklen med maling, stofruller, papir, pensler og malerruller, og selvfølgelig masser af håndsprit og afstandsmarkører, så du får en tryg oplevelse. Så kom og lav din egen plakat/banner med tegninger, maling, ord og andre kreative udfoldelser.

Arrangementet er gratis, kræver ingen tilmelding og det er op til dig om du vil bruge 15 minutter eller 1,5 timer på din produktion. Du vælger selv om du tage din produktion med hjem, eller om du vil lade den indgå i en miniudstilling, der løbende udvikler sig på stedet.

Destinationer for workshoppen
Lørdag og søndag den 8.-9. august: Amfipladsen kl. 11-15
Lørdag og søndag den 15.-16. august: Eventyrhaven kl. 11-15
Lørdag og søndag den 22.-23. august: Munke Mose kl. 11-15
Lørdag og søndag den 29.-30. august: Havnen ved Havnebadet kl. 11-15

Lørdag og søndag den 5.-6. september: Eventyrhaven kl. 11-15
Lørdag og søndag den 12.-13. september: Munke Mose kl. 11-15
Lørdag og søndag den 19.-20. september: Havnen ved Havnebadet kl. 11-15
Lørdag og søndag den 26.-27. september: Amfipladsen kl. 11-15

Arrangementet er støttet af Odense Kommune og Bikubenfonden.