Årets julegave Mit Brandts årskort Få fri adgang til museet i et år. Og tag en ven med.
12.11.2020

Poetry Slam

19:00
20:30
Har Jens Juels selvportræt fra 1767 nogen nutidig relevans? Ligger der en genkendelig fortolkning i billedet, som en digter kan formidle med lyrik og poesi 250 år efter Jens Juel malede sig selv? Og vil et digt inspireret af Udslidt af H.A. Brendekilde blive lige så dramatisk som billedet selv? Og hvorfor taler et billede af en førerløs sporvogn til digteren? Hvilke eksistentielle spørgsmål udløser Ulrik Møllers tegning “Uden titel” fra 1994? 
Hvilke sanser, følelser og historier kan en digter få ud af disse tre billeder?

Museumsinspektør Ellen Egemose og digter og poetryslammer Martin Anker Jensen byder torsdag den 12. november kl. 19 velkommen til en sanselig kunstoplevelse, hvor tre værker fra museets samlingen kommer under den poetiske lup.

Denne aften vil kunsten ikke kun kæle for øjet. Med fagter, lyde, gestik, kropssprog og andre teater-tricks vil Martin Anker Jensen fremføre digte, som de tre billeder har inspireret ham til. Målet er at skabe en kunstoplevelse, der appellerer til flere sanser. På den måde håber værterne at åbne flere oplevelsesdimensioner for deltagerne.

Er du nysgerrig efter at vide, hvordan en cocktail med poesi og maleri smager, så køb billet til arrangementet den 12. november fra 19.00-20.30. Billetten inkluderer oplæg fra Ellen Egemose og digte fra Martin Anker Jensen, samt fri entré til alle udstillinger på museet. Efterfølgende vil der være et glas bobler/vand og en uformel snak med inspektøren og kunstneren i Brandts Café.

Martin Anker Jensen har været poetry slammer i fire år og har de seneste år udforsket, hvad poesi og lyrik kan gøre for formidling og fællesskab. Han har arbejdet sammen med Odense Central Bibliotek om et projekt i sprogcaféen, hvor han underviste udlændinge i dansk igennem sine ”slams”. Han har i et år også været tilknyttet et projekt i Odense Kommune, som undersøger hvordan litteratur, kunst, lyrik og poesi kan gavne demensramtes livskvalitet.

Praktisk
Pris 150,-
Medlemspris 75,-
Hvis du ikke er medlem, så læs mere om medlemskab og priser her.

Du kan udelukkende købe din billet på vores webshop her.

Der et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke garantere, at der er mulighed for at købe billetter på dagen.

Kunstmuseum Brandts overholder altid gældende retninglinjer i forhold til at mindske smittespredning af COVID-19. Vi opfordrer alle besøgende på museet til at følge anbefalinger om afstand og hygiejne – og til at opføre sig hensynsfuldt overfor de øvrige gæster.

© Kim Linnet