1.9.2020

Talk med Malene Landgreen

14:00
14:45

Kom og hør Malene Landgreen fortælle om det værk, som hun skaber i løbet af uge 36 i Brandts Café.

Malene Landgreen er en kunstner af internationalt format og med stor erfaring for netop større udsmykningsopgaver. Hun tager afsæt i det konkrete maleri, og hendes kunst taler derfor direkte ind i museets samling, der har sin hovedvægt på dansk konkret kunst.

Det er Malene Landgreens intention at skabe et værk, der både giver anledning til refleksion og æstetisk fordybelse. Rummets karakter og den gamle klædefabriks arkitektur, vil blive sat i en fortællende og kompositorisk dialog med kunstnerens eget billedsprog og æstetiske fundament.

Kunstformidler Mathias Rude interviewer Malene Landgreen i Brandts Café foran det maleri som er under udarbejdelse på bagvæggen i caféen.

Grundet COVID-19, så er der begrænset plads til publikum. Derfor anbefaler vi, at I booker bord i caféen, hvis I vil sikre jer en plads. I kan booke bord på mail ved sanne.milling@brandts.dk. Der er fri entré til caféen.

Vi opfordrer alle til at overholde anbefalinger om afstand og hygiejne – og til at opføre sig hensynsfuldt overfor de øvrige gæster.

Talken bliver livestreamet på museets facebookside. Publikum vil ikke være visuelt med på optagelsen.