10.2.2019
16.2.2019

Vinterferiehygge på Brandts

Kom ind på Brandts i vinterferien og fordyb dig i skabelsen af dit eget lille papunivers. Her kan du skabe dine egne karakterer, bestemme hvordan universet ser ud, og til sidst kan dine kreationer blive vækket til live i 3D stopmotion.

Om det er mennesker, dyr, aliens eller slimmonstre. Om de befinder sig på jorden, nede i havet eller ude i rummet, er helt op til dig. Alt kan lade sig gøre, når der er dømt klip og fantasi på Brandts i vinterferien.

Du kan også kaste dig over vores skyggeteater, hvor du og andre børn er aktører i en verden, hvor størrelse og perspektiv ikke er helt til at regne med.

Der er åbent i værkstedet fra 10:30 til 16:30 hver dag (Også Mandag den 11.)

Værkstedet koster 20,- kr. pr. person. Billetten købes i billetsalget i stueetagen

Sanseudstillingens nye beboer
Vi  har budt en ny beboer velkommen i sanseudstillingen.  Han hedder Hans-Jørgen Snedker og er legetøjsmager. Han er en passioneret samler af kukure, der kukker en gang i timen. Det lille hus inde i byen er fyldt med høvlebænke, værktøj og spændende ting og sager – og så har det byens bedste udsigt. Så kom ind og se hans flotte nye hus.