Sommerbilletter Halv pris på entré. Børn (0-17 år) har fri adgang. Klik for at se mere

Planlægger I lejrskole på fyn?

Går jeres næste lejrskole til Odense? Og tænker I at opleve H. C. Andersen i sin fødeby? Så har vi sammensat et aktivitetstilbud, som rummer 4 af byens museer, og som samlet sender jeres elever ud på en dannelsesrejse i H.C. Andersens fodspor. Tilbuddene kan opleves hver for sig eller i sammenhæng og er et samarbejde mellem Kunstmuseum Brandts, Jernbanemuseet, Den Fynske Landsby og H. C. Andersen Museet.

Her på Brandts har vi følgende forløb:

Hvis H.C. Andersen havde haft Instagram, havde hans profil med stor sandsynlighed været fyldt med selfies. Få mennesker var i midten af 1800-tallet mere optaget af det
fotografiske portræt end ham. I et undervisningsforløb på Brandts, prøver vi kræfter med det tidlige portrætfotografi. Hvad betyder det for et portræt, hvis det tager 8 minutter at eksponere billedet?

Med hjemmebyggede kameraer tager vi slow portrætter og fremkalder dem selv i mørkekammer. Akkurat som HCA’s husfotograf gjorde for 150 år siden.

Undervisningsforløbet varer 3 timer og henvender sig til
fagene dansk, fysik og billedkunst.

Pris: 750 kr. inkl. entré for alle (max. 25 elever)

Link til flyer og forløb fra de andre museer – tryk her.