Dansk designer lancerer Lundstrøm-inspireret fajance

I forbindelse med udstillingen ”Vilhelm Lundstrøm og den gode smag” på Brandts i Odense og Kunsten i Aalborg lancerer den danske designer Nicholai Wiig-Hansen en serie af fajance, der er inspireret af en af de væsentligste repræsentanter for dansk modernisme.

”Jeg blev i efteråret kontaktet af museumsinspektør på Brandts Ellen Egemose i anledning af Lundstrøm-udstillingen på Brandts Museum for kunst & visuel kultur og i KUNSTEN – Museum of Modern Art i Aalborg. Ellen er bekendt med min inspiration af Lundstrøm i mit design, og sammen fandt vi frem til at lave en kollektion særligt til udstillingen,” fortæller Nicholai Wiig-Hansen.

Designeren har fundet inspiration i Lundstrøms stærke farver og volumen. Lundstrøms fortolkning af form og farve er blevet oversat til simple, funktionelle hverdagsobjekter.

”Det lidt skæve perspektiv i Lundstrøms billeder skaber et levende forhold mellem hvert motiv og gør det muligt for baggrunden i billedet at træde frem. En kombination af det negative rum, form og farve var udgangspunktet for Lundstrøm-kollektionen,” forklarer Nicholai Wiig-Hansen.

Hensigten var at skabe en kollektion af minimalistiske, men traditionelle former, som komplimenterer hinanden og forstærker det negative rum imellem sig. Det stærke farvesprog i Lundstrøms billeder var den primære inspiration for Nicholai Wiig-Hansens farveskala – et mix af både levende og rolige farvetoner.

”Vi har således skabt nogle enkle og stilrene produkter i fajance – to størrelser vaser, to størrelser kander og to størrelser opsatser,” slutter designer Nicholai Wiig-Hansen.

Kollektionen er i handlen fra april og kan købes i museumsbutikken på Brandts samt i udvalgte designbutikker. Listen af forhandlere opdateres løbende på https://www.raawii.dk/.

FAKTA:

Læs mere om designeren Nicholai Wiig-Hansen her på www.wiighansen.com og se eksempler på hans design. Kollektionen produceres af Raawii.

Læs mere om ”Vilhelm Lundstrøm og den gode smag” på Brandts i Odense (7/4 til 27/8 2017) https://brandts.dk/udstilling/vilhelm-lundstroem

Læs mere om ”Vilhelm Lundstrøm og den gode smag” i KUNSTEN – Museum og Modern Art i Aalborg (15/9 2017 til 25/2 2018)

http://kunsten.dk/da/udstilling/vilhelm-lundstroem-og-den-gode-smag-7056

Billeder og pressemeddelelse som pdf kan downloades på www.brandts.dk/pressen

FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT:

Tine Jørgensen , PR & Marketingansvarlig, Brandts Museum for kunst & visuel kultur, tel. 22 10 52 80, presse@brandts.dk

Nicholai Wiig-Hansen, info@wiighansen.com

Pressemeddelelse

Download som pdf

Nicholai Wiig-Hansen

High res.

Download

Nicholai Wiig-Hansen

High res.

Download

Vilhelm Lundstrøm

Opstilling med kander. 1930-32. Brandts Museum for kunst & visuel kultur

Download

Foto Brandts

Opstilling med Vilhelm Lundstrøm værk, Nicholai Wiig-Hansen fajance, PH lampe og Finn Juhl sofa.
Foto: Skovdahl Nordic

Download

Vilhelm Lundstrøm

Nature Morte. ca. 1923-25. Brandts Museum for kunst & visuel kultur

Download

Nicholai Wiig-Hansen

Nicolai Wiig-Hansen

Download