22.1.2016
8.5.2016

merchants
of dreams

marokkansk samtidskunst

Merchants of Dreams sætter fokus på nogle af samtidens mest aktuelle emner: Migration, mobilitet og tilhørsforhold. Intet mindre end 18 kunstnere er med på udstillingen, der præsenterer forskellige måder at tematisere begreber som frihed, drømme og bevægelse i forhold til Marokko – som et sted at bo, komme fra, forlade, forandre og rejse tilbage til.

Som en naturlig udløber af vor tids globalisering er mange kunstnere i dag dybt engagerede i højaktuelle emner som politik, religion, køn og sociale forhold. Medierne er velkendte: Lyd, film, fotografi og installationer. Kunstnerne bruger både humor, poesi og håndværksmæssig perfektion til at undersøge begreberne ’tilhørsforhold’ og ’frihed’. Og fælles for kunstnerne er en længsel efter forandring: Efter at leve et andet sted eller helt enkelt forestillingen om et bedre og mere frit liv, ude eller hjemme.

Læs mere om udstillingen her

Merchants of Dreams er en gruppeudstilling i to dele, der udstilles samtidig på Brandts13 & Viborg Kunsthal.

De deltagende kunstnere har ikke tidligere været vist i Danmark:

Eric van Hove, Mounir Fatmi, Younes Rahmoun, Younes Baba Ali, Hicham Benohoud, Mohssin Harraki, Simohammed Fettaka, Mohammed Larbi Rahhali, Hamza Halloubi, Randa Maroufi, Laila Alaoui, Yasmine Hajji, Bouchra Ouizguen, Said Afifi, Zainab Andalibe, Ali Essafi, Houda Terjuman og  Abdellah Taïa.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Viborg Kunsthal og free-lance kurator Christian Skovbjerg Jensen. Udstillingen er en del af biennalen Images, arrangeret at CKU.