Transparent

Rum, sanser og arkitektur

Permanent undervisningsforløb med tilhørende fotoworkshop

Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Telefonisk booking på 2753 7092 
Aldersgruppe: 7. - 10., ungdoms- og videregående uddannelser samt erhvervs-, produktions og fagskoler
Sprog: Dansk og engelsk

I et undervisningsforløb med temaet rum, sanser og arkitektur diskuterer vi, hvordan arkitektur påvirker os. Hvad skal der fx til for, at vi husker et steds stemning? Eleverne bliver præsenteret for en håndfuld af de største arkitekter i nyere tid samt tips til skitsetegning og arkitekters tilgang til konceptudvikling.
Vi besøger både Brandts Samling og den aktuelle temaudstilling, hvor vi analyserer vægge, lys, materiale og farver. Eleverne får til opgave at skitsere steder, hvor udstillingen fungerer optimalt, men også finde alternative løsningsforslag til dele af udstillingen, hvor interaktionen ikke er god.
I den tilhørende workshop skal vi ud fra et enkelt kunstværk finde på et koncept til en sanseudstilling. Derefter uddeles grundplanen for udstillingsrummet og konceptet skal nu videretænkes ind i det konkrete rum. Her skal der skabes en fortælling og et overblik over udstillingens grundelementer. Afsluttende præsenterer vi tegninger og konceptet for hinanden og taler om processen fra kunstværk til udstillingskoncept.

Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i træfagenes byggeuddannelse (erhvervsskole), arkitektur (ungdomsuddannelser), dansk, billedkunst samt håndværk og design. Således lærer eleverne:

• At understøtte og styrke visuelle kompetencer og æstetiske forståelse
• At benytte visuelle og æstetiske strategier i egne fremstillinger og dermed formidle egne projekter med visuelle udtryk
• At analysere billeder og billeders funktioner
• At arbejde med at forstå og forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid
• At arbejde med komplekse designprocesser

Highlights fra museets samling

Kunstmuseum Brandts’ samling rummer ca. 6.500 malerier, skulpturer, installationer og arbejder på papir og ca. 11.000 fotografier. I den mødes kunstneriske udsagn på tværs af århundrederne i en unik kombination af dansk kunst fra 1750 - og dansk og internationalt fotografi fra 1945 - til i dag.

Vi præsenterer her et lille udvalg af samlingens højdepunkter.

Udfyld formularen

Udfyld formularen herunder med de nødvendige data og vi vender tilbage med en accept af din forespørgsel.

Arrangement/Forløb/Event

Rum, sanser og arkitektur
Tilmelding success Cookies og privatlivspolitik