Værkstedsforløb i sanseudstilling

BESØG”UNDERVÆRKER” AF ALFIO BONANNO MED TILHØRENDE VÆRKSTEDFORLØB

Varighed: 3 timer 
Pris: 550,- pr. hold (maks 25 elever)
Booking: 2753 7010  (udstillingen har åbent til og med den 16. april 2017)
Aldersgruppe: 2.– 5. klassetrin
Sprog: Dansk, engelsk og tysk
Varighed: 3 timer
Pris: 550,- pr. hold (maks 25 elever)
Booking: 2753 7010  (udstillingen har åbent til og med den 16. april 2017)
Aldersgruppe: BH – 5. klassetrin
Sprog: Dansk, engelsk og tysk

Med udgangspunkt i årets sanseudstilling ”Underværker” af Alfio Bonanno skal vi først og fremmest lære om vores sanser. Hvor mange har vi, og hvordan bruger vi dem normalt på et museum? Hvordan kan man smage, dufte, høre og røre ved kunst? Vi fokuserer derefter på, hvordan naturen og især træerne i skoven faktisk kommunikerer med hinanden (ud fra den nye forskning af Peter Wohlleben i ”Træernes hemmelige liv”). Så kigger vi på hvordan blade og planter ser ud når man zoomer helt ind og opdager mikroorganismerne og deres smukke former og farver. I sanseudstillingen får eleverne frit spil til at opleve med sanserne og kroppen, når de skal på rejse i udstillingen ”Underværker” der både bliver vild, frodig og fyldt med finurlig og eventyrlysten kunst der er forankret i naturen.

Der er to forskellige workshops afhængig af klassetrin, for 2.-6. klasse skal eleverne tage billeder og opdage, hvad der sker, når man zoomer helt tæt på verden. Hvilke geometriske former og farver gemmer der sig i verden, når man ser ordentlig efter? Vi afslutter forløbet med, at eleverne viser deres billeder for hinanden.

For BH – 1. klasse skal eleverne skabe deres egne væsner inspireret af Bonannos insekter og abstrakte mikoorganismer, vi laver dem af bonzaitråd, selvhærdende ler og akrylmaling. Eleverne får deres skulptur med hjem.

Forløbet er fagunderstøttende til dansk, natur og teknologi, billedkunst samt håndværk og design og relaterer sig til de Fælles Mål. Således lærer eleverne:

At understøtte og styrke visuelle kompetencer og æstetisk forståelse
Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag
Viden om formsprog og farvers æstetiske udtryk
At benytte visuelle og æstetiske strategier i egne fremstillinger og dermed formidle egne projekter med visuelle udtryk
At udvikle større kreativitet og innovation
At understøtte og styrke visuelle kompetencer og æstetisk forståelse
At udtrykke ideer og betydninger visuelt
At analysere billeder og billeders funktioner

PDF til print – tryk her.

Kontakt os endelig hvis der er interesse for at indgå et længerevarende partnerskab.