Transparent

Undervisningsforløb i sanseudstillingen

På opdagelsesrejse i sansernes verden

Varighed: 1,5 time
Pris: 550,- pr. hold
Booking: Tlf. 2753 7092
OBS udstillingen åbner 13. oktober 2023
Og forløbet kan først afvikles derefter.
Aldersgruppe: Børnehave og indskoling
Sprog: Dansk

Glæd jer til årets sanseudstilling, hvor vi møder et gigantisk væsen, der er faret vild i et shoppingcenter. Med sine lange arme og lodne ben breder det sig ud i alle butikker, så man må krybe, kravle og klatre for at bevæge sig rundt.

Undervisningen tilrettelægges og gennemføres af museets undervisere. Den dialogbaserede undervisning foregår i sanseudstillingen med materialer fra museets kreative værksted, hvor vi gennem aktive læringsprocesser, kvalificerer børn og unges personlige møde med kunst.

Formålet er at udvikle børnenes kreative kompetencer og inspirere dem til at opleve og reflektere over kunstens forunderlige verden.

Sanseudstillingen har været en tradition på Brandts i 35 år. Her har både børn og voksne plads til at lege, røre, smage, dufte og hoppe. Årets sanseudstilling er skabt af kunstnerkollektivet Bureau Detours (billedkunstner Benny Henningsen og arkitekt Amanda Dahl) og Sir Grand Lear (scenograf Lea Burrows), der i mange år har skabt interaktive udstillinger for børn og voksne, herunder Humor i børnehøjde og Valhalla – Historien bag succesen på STORM – Frederiksbergmuseerne i København.

Udfyld formularen

Udfyld formularen herunder med de nødvendige data og vi vender tilbage med en accept af din forespørgsel.

Arrangement/Forløb/Event

Undervisningsforløb i sanseudstillingen
Tilmelding success Cookies og privatlivspolitik