WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 2.-4. februar 2024 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!
Festivalen byder på alt fra foredrag, talks og debatter, til oplæsninger, lydvandringer og skriveværksteder. Det hele foregår på byens flotteste kulturscener: ODEON, Koncertsalen, FOF Atriumgården, Magasinet, Anarkist, Teater Momentum, Kjærs Bøger og Kunstmuseum Brandts.
Word festival ønsker at anskue ”ordet” fra forskellige vinkler og skabe debat om de emner, der optager os allermest lige nu, heriblandt klima, bæredygtighed, mental sundhed, life science og AI.
I dette indlæg vil "sprogdoktoren" og forfatteren Anders Wedel Berthelsen dykke ned i aktuelle forandringer, der kendetegner det danske sprog. Læsere af de fynske dagblade har i mange år skrevet til ham om sproglige fænomener, der ”skurrer i ørerne” og ”stikker i øjnene”.
Hellere raske vendinger end slappe led, lyder ”sprogdoktorens” egen recept på et bedre dansk uden engelsk syge, apostrofitis, trykkesyge, mellemrumsbetændelse og andre smitsomme sygdomme.
Men sproget har det i dag hverken værre eller bedre end tidligere. Sprog er en levende organisme, der udvikler sig kontinuerligt, og Anders Wedel Berthelsen vil tage os med på en spændende udforskning af dette sprogunivers.
Søndag den 4. februar 2024
Kl. 10:30 - 11:30 i Skulptursalen 4. sal
Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.
Arrangementet er gratis. Tilmeld via linket