4.2.2021
5.8.2021

I pagt med kulturen

En kortfilmsinstallation fra OFF – Odense International Film Festival

OFF – Odense International Film Festival har sammensat en række kortfilm om, hvordan natur og kultur fletter sig ind og ud af hinanden. Hvordan mennesker lever i mere eller mindre harmoni med naturen. Fem små kortfilmsperler tager os med ud i den store verden til henholdsvis Frankrig, Slovenien, USA, Schweiz og Norge.

Filmene har alle været udtaget til konkurrencerne på OFF, som er Danmarks ældste og eneste Oscar- og EFA-kvalificerende filmfestival. Filmene kører kontinuerligt i loop, så sæt dig blot blødt til rette og tag med på en filmrejse i korte bidder.

Filmoversigt:
Totems (Frankrig, 8 min)
Trahere (Slovenien, 10 min)
Dulce (USA, 11 min)
Black line (Schweitz, 11 min)
Polyfonatura (Norge, 20 min)