Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Booking: Herunder eller på tlf. 2753 7092
Aldersgruppe: 4. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
Hvad er evighedsblåt? Hvad er blåt? Hvad er farver i det hele taget? Disse spørgsmål er centrale for vores nærstudier af Vilhelm Lundstrøms 11 malerier i udstillingen Lundstrøms Evighedsblå (indtil den 30.3.25). Her skal vi bogstaveligt talt sætte modernisten under mikroskop og nørde maleteknikker og farver helt tæt på.
I udstillingen går vi med tegnebræt og blyant i hånden på opdagelse efter kompositioner, appelsinernes lys og skygge samt maleteknikker af blå toner og nuancer.
I 3 timers forløbet arbejder vi videre med farven blå i vores billedværksted. Vi undersøger, hvad der sker, når vi selv arbejder med farven i cyanotypi, og får måske en dybere forståelse af, hvorfor farven blå fascinerede Vilhelm Lundstrøm så meget.
Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, billedkunst samt håndværk og design.