Transparent

FORFATTERSAMTALE // LUKA HOLMEGAARD

Hvad kan litteraturen fortælle os om kunsten?

I et nyt tilbud på Kunstmuseum Brandts inviterer vi samtidslitteraturen indenfor til en snak om forholdet mellem kunst og litteratur. Hen over årets første tre måneder, byder vi velkommen til tre forskellige forfattere, der hver især vil gå i dialog med et udvalgt værk eller en aktuel udstilling og måske åbne vores blik på kunsten på nye og overraskende måder.

Torsdag den 6. marts kl. 18.00 -19.30 vil vores aktuelle udstilling Vanitas blive udfoldet i selskab med forfatter Luka Holmegaard. Arrangementet er det tredje og sidste i denne række af arrangementer.

I udstillingen Vanitas præsenterer vi fire værker af den unge danske kunstner Jules Fischer.

Videoværket fra 2022 er en mørk og drømmende fortælling om tid, længsel og mulig forvandling. Titlen henviser til det latinske ord for forfængelighed og bruges traditionelt om malede opstillinger, der handler om livets skrøbelighed og forfald. Forandringen og forgængeligheden er et livsvilkår for alt levende - også for de unge dansere i videoværket. Og hvordan kan det så være, synes Fischer at spørge, at livsnødvendige forandringer er så svære at acceptere for mange af os? Hvorfor er det så svært at slippe hinanden fri til at være dem, vi er?

Luka Holmegaard (1990) er uddannet fra Forfatterskolen. I 2015 debuterede han med romanen Emma Emma , opfulgt af Graceland fra 2017. Holmegaards bøger fremhæves ofte for deres præcision, skønhed, særlige billedsprog, humor og nyskabende fortælleteknikker. Senest i digtsamlingen Havet i munden (2023) der blev til performanceværket af samme navn udviklet til Roskilde Festival 2024.

Glæd jer til en inspirerende aften, hvor vi sammen giver nysgerrigheden plads og undersøger, hvad der sker, når kunst og litteratur får lov at agere gensidig prisme.

Torsdag den 6. marts 2025 kl. 18.00 - 19.30
Billetpris kr. 150,-
Billetpris med årskort kr. 100,-
Husk at logge ind for at opnå rabatten med årskort.
Studerende kan købe i shoppen til 100 kr. ved fremvisning af gyldigt studiekort.
Billet er inkl. entre til alle udstillinger på dagen.

Køb billet til dette arrangement

  • Torsdag den 6. marts 2025 kl. 18.00 -19.30