WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 31. januar - 2. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!
Emma Holten er i samtale med Alexander Rich Henningsen.
Økonomiens sprog er overalt. Når politikere, chefer og økonomer siger, der “ikke er råd” eller noget “ikke kan betale sig,” lyder det faktuelt og uangribeligt for de fleste af os. Men værdi er ikke enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, har gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det.
Underskud er en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.
Om Emma Holten
Emma Holten (f. 1991) er en af Danmarks mest toneangivende feminister. I 2014 udgav hun projektet SAMTYKKE om sin egen oplevelse med en digital krænkelse. Siden har hun været aktiv i forskellige dele af ligestillingsdebatten og holdt foredrag i hele landet. Siden 2017 har hun arbejdet med feministisk økonomi, et arbejde, der i 2021 tog form i showet “Hvad er vi værd?”, der har solgt over 5000 billetter i hele Danmark. Hun er født og bor i København.
Om Alexander Rich Henningsen
Alexander Rich Henningsen (f. 1992, Svendborg) er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og er redaktør på magasinet ATLAS, som han også er medejer af.
Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.
Dato: Søndag den 2. februar
Tidspunkt: 12.30
Varighed: 20 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense