Transparent

WORD // NYNNE FREDERIKSEN

WORD FESTIVAL- 150 EVENTS PÅ 3 DAGE Den 31. januar - 2. februar 2025 forvandler Word Festival hjertet af Odense til landets største kulturscene!

Som prostitueret på førende luksusbordeller i Danmark solgte hun sig selv til mænd med magt.

Nynne trives som escortpige og prostitueret, mens hun på over­fladen bevæger sig ind og ud af et ”leverpostejsliv” med andre jobs, kærester og familie. I 10 år er hun mere krop end sjæl – både som escortpige og som ansat hos flere førende bordelkæder i Danmark – blandt andet A­gruppen, der er kendt i pressen som Anni Fønsbys luksusbordel.
Folk fra samfundets top søger til A­gruppen, når de i al hemmelig­hed skal købe sig til et knald, og som prostitueret betjener Nynne derfor mænd, der på en måde ikke hører til i den slags historier; toppolitikere, politifolk og kunstnere. Blandt A­gruppens kunder er der også kriminelle med penge, og i mørket kan det sommetider være svært at se forskel på betjente og banditter.

I seng med eliten – Mit liv som prostitueret tager læseren helt ind i en ellers lukket verden. I mange år føler Nynne, at hun lever livet som den lykkelige luder, men i kulissen spøger en barndom med svigt, overgreb og misbrug. Alligevel kommer Nynne ud på toppen. For i modsætning til hvad de fleste tror, så er det altid mændene, der betaler den højeste pris.

Nynne Frederiksen vil være i samtale med Sofie Gade Billeskov.

Om Nynne Frederiksen
Nynne Mikka Frederiksen (f. 1977) er mor, gift, selvstændig erhvervsdrivende og forfatter. Hun er fuldstændig forelsket i Barnaby, bor i Randers hvor hun stortrives som bodegamutter og så elsker hun at gå lange ture med sine hunde.

Foto: Anthon Unger.

Om Sofie Gade Billeskov
Sofie Gade Billeskov er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i 2012, og har siden da haft ansættelser indenfor det private erhvervsliv, som selvstændig, på TV 2/Bornholm og Midtjyllands Avis samt som underviser.
Hun elsker at møde nye mennesker og at skabe tillid og tryghed omkring den personlige historie, hvad end det handler om en bog, en oplevelse eller et nyt skridt i livet.
Rollen som vært og moderator tiltaler Sofie, da hun godt kan lide at sætte scenen, fortælle historier og få det bedste frem i folk.

Arrangementet afvikles af Word festival, hvorfor billetter skal købes gennem deres platform.

Dato: Lørdag den 1. februar
Tidspunkt: 19.00
Varighed: 20 min.
Sted: Politikens Forlags scene
Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense
Temaer: Identitet og køn

Køb billet til dette arrangement