Varighed: 3 timer
Pris: 750,- pr. hold
Booking på tlf: 2094 0580 eller 2753 7092
Aldersgruppe: 3. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
Kunstværk eller hærværk?
Street art er en anarkistisk kunstform med sit helt eget liv, som gør gaden til et fælles, offentligt atelier, hvor ingen er kurator og alle kan kalde sig kunstner. Men hvor kommer værkerne fra, hvordan er de lavet, hvem bestemmer hvilke steder der skal udsmykkes med hvad, og er det overhovedet lovligt?
Kom med på opdagelse mellem byens mure, i dette 3-timers undervisningsforløb, hvor vi åbner øjnene for den skjulte kunst, der gemmer sig dér hvor vi normalt ikke kigger.
Med inspiration fra en gåtur rundt i gaderne, går vi i værkstedet og arbejder med vores eget udtryk.
OBS: De teknikker og produkter vi skaber i værkstedet kan variere efter årstid og vejr.
Husk påklædning efter vejret. Hvis vejret er meget dårligt, tilpasser vi forløbet efter det.