Transparent
H.A. Brendekilde

H.A. Brendekilde

Lyslevende

10.10.2025
22.02.2026

som var han genopstået

I 1889 maler den fynske kunstner H.A. Brendekilde (1857-1942) sit monumentale værk Udslidt – et hovedværk i Kunstmuseum Brandts’ samling og i dansk kunsthistorie. Maleriet viser en ældre daglejer, der er faldet om på marken, mens en kvinde knæler ved hans side og skriger på hjælp.

Brendekildes kunst bevæger sig mellem skildringer af landalmuens slid og mere idylliske motiver – med Udslidt som kronen på værket. Med det gribende motiv maler Brendekilde sig ind i samtidens debat om fattigdom og sociale vilkår, og billedet står i dag som et ikon i det moderne gennembruds socialrealistiske kunst. 

Nu er et længe savnet forarbejde til Udslidt dukket op i privateje. I maleriet Stensamlere møder vi den samme mand, men denne gang oprejst – som var han genopstået fra tragedien. Kunstmuseum Brandts har fået lov at låne værket, og det danner afsæt for en særophængning af museets Brendekilde-samling, suppleret med enkelte privatejede værker.  

Velkommen i Brendekildes billedverden.