Nu åbner den fremadstormende danske kunstner Michella Bredahl sin første store soloudstilling i Norden under titlen Rooms We Made Safe . Bredahl er kendt for sine særdeles intime portrætter af venner og bekendte, som hun skildrer i deres hjem i private øjeblikke. Men et hjem er ikke nødvendigvis et trygt sted. Med afsæt i en dybt personlig fortælling rækker udstillingen tilbage til fotografier, som Bredahls mor tog før hendes fødsel, og til de billeder, de senere skabte sammen i løbet af kunstnerens opvækst. Udstillingen præsenterer 70 foto- og filmværker.

Bredahl voksede op i et alment boligbyggeri i udkanten af København sammen med sin enlige mor og sin lillesøster. Lejligheden var præget af en stærk og levende farvepalet, der stod i kontrast til tidens fremherskende minimalistiske skandinaviske ideal. Hvert rum havde sin egen markante farve: Dyb blå, bordeauxrød og blomstrede mønstre, der foldede sig ud på væggene. Da Bredahl var syv år gammel, gav hendes mor hende sit kamera. Derefter dokumenterede de sammen deres nære og intime hverdagsliv. Allerede som børn blev de to søstre konfronteret med moderens misbrug, hvilket satte sig dybe spor i dem. I Rooms We Made Safe vender Bredahl tilbage til barndommens rum, som dengang var et farligt sted, og omformer dem til et stærkt kunstnerisk udtryk. Hver enkelt udstillingsrum er viet til forskellige perioder i hendes praksis og fungerer som en hyldest til hendes mor og deres fælles dokumentation af den hjemlige sfære.

En undersøgelse af femininitet
Kort efter at have afsluttet sine studier begyndte Bredahl at rejse regelmæssigt til Paris, hvor hun til sidst bosatte sig i 2020. Byen bød på de varmere toner, hun havde søgt, og samtidig også på en righoldig kulturel mangfoldighed. Her begyndte Bredahl at fotografere mennesker fra sin nære omgangskreds: venner, venners børn og kunstnere fra sit eget miljø. Portrætterne vidner om en tiltrækning mod mennesker, der deler en form for femininitet – et udtryk og erfaringsrum, hun ikke opfatter som fastlåst eller entydigt, men som flydende, mangefacetteret og formet af det enkelte menneske. Bredahl fotograferer sine modeller i deres egne hjem og fremkalder derved en dybt personlig stemning, som forstærkes af de analoge billeders dybde og fyldige farveholdning. Et større udvalg af hendes portrætter blev samlet i hendes første monografi Love Me Again (Loose Joints Publishing, 2023), som blev et afgørende vendepunkt i hendes karriere og vakte international opmærksomhed i kunstverdenen

Pole dance
Under arbejdet på sin afgangsfilm Chassé (2019), der følger en gruppe dansere, blev Michella Bredahl ven med en af poledanserne fra filmen. De begyndte at gå til danseundervisning sammen, og det blev udgangspunktet for Bredahls undersøgelse af pole dance, både på det personlige plan og gennem kameraet. Hun fascineres af den enorme fysiske styrke, som de komplekse bevægelser kræver, men også af dansernes frigørende selvsikkerhed i den ellers så sårbare situation, det er at være afklædt. Mange af poledanserne dyrker dansen i deres egne hjemlige omgivelser. Deres yndefulde bevægelser er primært vendt indad mod dem selv: Det handler om at være til stede i sin egen krop og at føle sig smuk. Nogle gange kan dansen også være tiltænkt en partners blik. For Bredahl er dans det kunstneriske udtryk, der kommer fotografiet nærmest: Begge handler om en følelse af forløsning, frihed og om at være fuldt til stede her og nu. Dansemotivet ligger i naturlig forlængelse af Bredahls kunstneriske interesse for det intime og det hjemlige. De fotografier, der er kommet ud af arbejdet, hylder den kvindelige krops styrke.

Miu Miu
I Paris blev Michella Bredahl en del af et sprudlende kulturmiljø, og det var her, hun første gang mødte den anerkendte stylist Lotta Volkova. Med udgangspunkt i Volkovas rolle som stylingkonsulent for Miu Miu (et modehus, der er grundlagt af Prada) besluttede de at samarbejde om denne serie billeder af poledansere, der er fotograferet i deres hjem eller i studier rundt omkring i Paris og stylet i tøj fra Miu Mius efterårs-/vinterkollektion 2024. Som i meget af sit øvrige arbejde lader Bredahl sine venner og mennesker fra sin omgangskreds indtage hovedrollerne i disse fortællinger. Portrætterne rummer en række dragende modsætninger. De til tider rodede, private interiører står i skarp kontrast til dansernes elegante positurer. Tøjet tilføjer endnu et lag: Det udfordrer både tendensen til at sidestille pole dance med striptease og gør samtidig dansen fysisk mere krævende, da bar hud som regel er nødvendig for at kunne holde fast om polestangen. Serien udkom senere som bog, og siden har Bredahl og Volkova fortsat deres kreative samarbejde, blandt andet med en reklamekampagne for Miu Miu Upcycled 2025.

Mødre og døtre
Et af udstillingens centrale temaer er den skønhed og kompleksitet, der ligger indlejret i forholdet mellem mor og datter. Ved at inddrage fotografier fra sit eget familiearkiv bringer Bredahl sin egen historie og sit tidligste kunstneriske udgangspunkt ind i udstillingen. Billeder af hendes mor fra 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne tilfører en historisk dimension til afbildningen af femininitetens udtryk og selvfremstilling og viser, hvordan trangen til at udtrykke sig kreativt er gået i arv fra mor til datter. Rå fotografier fra 1990’erne viser en mor, der er fanget i et misbrug, set gennem barnets blik. De giver et ærligt indblik i et familieliv med særlige, komplekse udfordringer og glæder – en historie, som kun et barn, der selv har gennemlevet den, fuldt ud kan forstå.

Om Michella Bredahl
Michella Bredahl studerede fotografi på Fatamorgana, Danmarks Fotografiske Billedkunstskole (2010–2011), og tog siden dokumentarinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole (2015–2019). I 2023 udgav hun sin første monografi, Love Me Again , på forlaget Loose Joints Publishing. I løbet af de seneste to år har hendes intime tilgang til portrættet skabt international opmærksomhed om hende som en ny markant stemme, blandt andet i The Guardian; herefter fulgte adskillige større opgaver og udstillingen Unmade Beds i projektrummet Shoot the Lobster (2023, New York). Udstillingen ledsages af publikationen Rooms We Made Safe af Michella Bredahl med en tekst af Stephanie LaCava og er udgivet af Verlag der Buchhandlung Walther und Franz König.
Rooms We Made Safe er Bredahls første store soloudstilling på et museum i Norden.

Udstillingen er blevet til i et samarbejde mellem Kunstmuseum Brandts og Huis Marseille, Museum for Photography i Amsterdam, hvor udstillingen startede i oktober 2025 og Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor udstillingen rejser videre til i september 2026.

Kunstneren ønsker at takke:

Statens Kunstfond
Dansk Tennis Fond
Fake Foundation
Poul Johansen Fonden