TEGNEKURSUS// BILLEDSKOLE FOR VOKSNE
Kort forårsforløb med fordybelse og inspiration i museets værker.
Det er aldrig for sent at komme i gang med at tegne eller genoptage tegneglæden. Du bliver introduceret til forskellige teknikker, teorier, motiver og tegneredskaber i rammer, som vægter fællesskab, proces og glæden ved at tegne. Vi bruger billedskolens lokaler og museets skiftende udstillinger, hvor der både er plads til fordybelse og kreative benspænd.
Holdet er for nybegyndere og let øvede.
Underviser: Lea Esther Jensen har en baggrund i kunsthistorie og kunstkonservering, og så er hun udøvende kunstner. Hun vægter en balance mellem indlæring og en legende og undersøgende tilgang til materialer og motiver, kombineret med besøg i museets skiftende udstillinger. Lea Esthers styrke som kunstner er visuel realisme og hun har b.la. erfaringer med croquis, portrættegning/maleri, landskabsmaleri, akvarel, kul, grafik, oliemaling og akrylmaling.
Sted: Kunstmuseum Brandts, Amfipladsen 7, 5000 Odense
Tid: 5 undervisningsgange, torsdage kl. 17 – 19.30, med indlagt spisepause
Start: Torsdag d. 28. maj.
Slut: Torsdag d. 25. juni.
Pris: 1500,-
Tilmelding: lea.moeller@brandts.dk

