Varighed: 2 timer
Pris: 900,- pr. hold
Booking: Herunder eller på tlf. 2753 7092
Aldersgruppe: 4. – 10. klasse, FGU, SOSU, gymnasier, ungdoms-, erhvervs- og videregående uddannelser
Sprog: Dansk og engelsk
Tror du på, at alle kan lave kunst? Er farver og kreativitet noget, man kan tillære sig? I dette undervisningsforløb fordyber vi os i farvelærer og det abstrakte maleri. Vi stoler på vores umiddelbare sanseindtryk af værkerne, og skaber sammen fortolkninger af de ekspressive motiver. Vi øver os i at forstå vekslen mellem de abstrakter former til de konkrete materialer og symboler, som kendetegner de modernistiske strømninger med eksempelvis surrealismen og kubismen.
I undervisningen tegner vi os gennem forskellige teknikker og former til en dybere forståelse af de modernistiske maleres mange overvejelser i komposition, symbolik og motiv.
Vi arbejder videre i billedværkstedet med farvelærer og komposition. Vi fordyber os i primær- og komplementærfarver, og gennemgår farvernes psykologiske og følelsesmæssige indvirkning på os. Her skaber vi vores egne abstrakte værker med skarpe kompositioner.
Forløbet er fagunderstøttende til Fælles Mål i dansk, historie, billedkunst samt håndværk og design.
Vi tilpasser forløbet til målgruppen, og udstillingsprogrammet på museet.
2 timers forløbet kan forkortes til 1 time til 550,- eller 1,5 time til 750,- pr. klasse.
Bemærk at arbejdet i billedværkstedet bortfalder når undervisningsforløbet forkortes.
Ønsker I yderligere tid til fordybelse tilbyder vi også undervisning i 3 timer til 1100,-.
Husk, at noter i jeres booking, om I ønsker 1 time, 1,5 time, 2 timer eller et 3 timers forløb.
