I et kuratorsamarbejde mellem SKITSE, Odense Arkitekturfestival og Kunstmuseum Brandts inviterer vi til Artist Talk med billedkunstner og forfatter Amalie Smith.
I 2017-18 producerede Amalie Smith tre store digitalvævede billedtæpper med plantemotiver i uld-, polyester- og sølvgarn til det store trapperum på Ørestad Gymnasium. Værket blev lavet specifikt til stedets særlige arkitektur og status som digitalt gymnasium. Med udgangspunkt i skitser til værket vil Amalie Smith fortælle om sin kunstneriske proces, ikke mindst sit samarbejde med en selvlærende algoritme, et såkaldt neuralt netværk, som hun satte til at generere nye planteformer ud fra billeder af rødlistede planter, der vokser på Amager Fælled, tæt på skolen.
Se mere om værket her.
Amalie Smith (f. 1985) er billedkunstner og forfatter til otteskønlitterære udgivelser, heraf senest den anmelderroste hybridbog Thread Ripper (Gyldendal, 2020), som tager udgangspunkt i udsmykningsarbejdet og handler om vævning og computerteknologi. I 2017 modtog hun Kunstfondens treårige arbejdslegat og i 2015 Kronprinsparrets Stjernedryspris. Machine Learning I,II,III var Amalie Smiths første udsmykningsopgave.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond & Odense Kommunes Kulturpulje.
Tidspunkt:
29.05.21 kl. 14.00-15.30
Pris:
110,-
Pris med Mit Brandts årskort:
24,75,-
Arrangementet foregår i Kunstpausen på 2. sal, hvor der er god plads og håndsprit ved indgangen.
Billetten inkluder også adgang til alle udstillingerne.
Der et begrænset antal billetter, så vi anbefaler, at du køber din billet i god tid. Vi kan ikke garantere, at der er mulighed for at købe billetter på dagen. Vi følger alle retningslinjer i forhold til at mindske spredning af COVID-19.
Foto: Amalie Smith ©David Stjernholm