Transparent

Byvandring // Kunst i byrummet

Vi vil blandt andet komme forbi de tomme sokler foran det Fynske Kunstakademi, der frem til 1955 bar på fire skulpturer i zink af Aksel Hansen & Eva Kochs værk NineNow i Kongens Have, kunstnere som begge er repræsenteret i museets samling.

Vi støder på et Aksel Hansen værk igen i Eventyrhaven, hvor Echo står placeret. Det er samtidig også en slags udendørs besøg på museet, da Echo er en del af samlingen på Kunstmuseum Brandts.

På vores tur kommer vi også omkring Skulpturen Confiance af Sonja Ferlov Mancoba og udsmykningen af Odense koncerthus af kunstneren Gunnar Aagaard Andersen, kunstnere som aktuelt bidrager med betydningsfulde værker til den aktuelle samlingsudstilling på museet - Samlingen - 250 års dansk kunst. 

Vi starter på Kunstmuseum Brandts og går i samlet flok fra værk til værk, hvor vi ud fra værkernes historie vil åbne op for fælles samtale. Byvandringen ender hvor den begyndte, ved Kunstmuseum Brandts. Vi går rundt i byen, så husk påklædning efter vejret. Hvis vejret er meget dårligt, tilpasser vi gåturen efter det.

Praktisk:
Vi mødes ved billetsalget på Kunstmuseum Brandts og går derfra ud i byen. Husk at tage tøj med efter vejret. Byvandringen varer cirka to timer.

Hvis du ønsker at besøge museets udstillinger, så købes entré til dette separat.

Køb billet til dette arrangement