Transparent

FAMILIEWORKSHOP // LEVENDE ORD, LEVENDE NATUR

Hvad tænker et træ? Har det en vilje og en personlighed?
Kan vi få lettere ved at mødes med andre arter, hvis vores sprog forandres?

Kom og vær med til en todelt familieworkshop, hvor vi både skal møde naturens arter der hvor de bor, og give dem nye ord at findes med.

Med afsæt i H.C. Andersens fortælling "Sommergækken" vil vi udfolde hvordan hans natursyn fletter sig ubesværet sammen med det natursyn, der blomstrer frem i vores tid, i lyset af et klima i forandring.

Vi starter med at gå en tur ned til Odense Å, og giver de arter, vi møder, deres egne verber.

Vi lader os inspirere af ordbogen "Livets verber", som Shekufe vil læse højt af undervejs.

Hvad betyder det at spurven spurver, at bøgen bøger og at åen åer?

Vi møder arter, entiteter og habitater og kigger på hvordan de er i verden, på deres helt egen måde. Vi lader os inspirere af hinanden ord og opfinder måske sammen nye ord.

Bagefter tager vi tilbage til museet og laver små ordbøger, hvori vi skriver vores egne nye ord, og tegner på omslagene med plantefarver.

Lørdag den 13. september 2025 13.00 – 15.30
Undervejs har vi pause til at spise en madpakke
Billetpris: 150 kr.
Maks. Deltagerantal: 30

Billet er inklusiv entre til alle udstillinger på dagen.
Aldersgruppe: Dette er en workshop for børn i fra alderen 7 år og op ifølge med deres voksne.

Køb billet til dette arrangement

  • Lørdag den 13. september 2025 13.00 – 15.30