Kreativ blomsterkunst i vinterferien. Vil I med på opdagelse i fynboernes naturmotiver og hjemlige idyl?
Kom med til workshop for hele familien i vinterferien! Alt sammen med udgangspunkt i den anmelderroste udstilling Fynboerne – Kunsten frem for alt!. Vi starter med at tage sansekassen frem og fordybe os i dialogen mellem kunst og natur.
Vi bruger både vores fantasi og fakta til sammen at skabe ro for fortællinger og kreative udfoldelser. I værkstedet kan du efterfølgende, med farver, saks og papir i massevis formgive dine egne blomsterkunstværker.
Vores formidlere står klar med sanselige redskaber og historier, hvor alle kan være med, og guider jer gennem udstillingen med fokus på samtalen og feriens hyggelige familiesamvær.
Der vil være en kort pause undervejs, hvor det er muligt at nyde medbragt madpakke i Spektaklet eller bestille mad og drikke i vores Kunstcafé Brandts.
Workshoppen starter ude foran udstillingen Fynboerne – Kunsten frem for alt! på 1. sal kl. 10.30.
Pris: 70,- kr. pr. gæst.
Billetten er et tillæg til entre.
Børn skal følges med en voksen.