Transparent

FOREDRAG // 400 ÅRS HISTORIE OM BØRSEN

Med afsæt i både maleriet og sin bog om Børsens historie tager han publikum med gennem 400 års historie om Børsen – fra Christian 4.s visionære handelsplads til den skelsættende brand i 2024.Foredraget kæder personer og begivenheder sammen i en fortælling om brande, byldepest og ballade. Om gullaschbaroner, finanskrak og besættelse.

Foredraget knytter an til Krøyers ikoniske maleri, der skildrer 50 af datidens mest indflydelsesrige erhvervs- og finansfolk samlet i Børsens store sal med C.F. Tietgen som den centrale figur. Værket blev oprindeligt skabt til Børsen og hang der i mere end 125 år, indtil det i sidste øjeblik blev reddet ud under branden den 16. april 2024.

Børsen har gennem århundreder været et symbol på dansk erhvervsliv og et samlingspunkt for personer, begivenheder og beslutninger, der har været med til at forme Danmark.

Fra Københavns Børs (1895) kan opleves i museets samling til og med søndag den 30. august 2026.

Dato: Torsdag den 13. august kl. 18.00 – 19.30
Billetpris med årskort: 75 kr.
Billetpris uden årskort: 150 kr.
Billetten er inklusiv entré til museet på dagen

Foto: Vincent Winther

Køb billet til dette arrangement