Kunstner Carlos Amorales gæster Kunstmuseum Brandts og går i dybden med tankerne bag udstillingen Black Cloud.
Kunsthallen på Brandts er indtaget af titusindvis af sorte sommerfugle.
Carlos Amorales blev oprindeligt inspireret til Black Cloud en søvnløs nat i forbindelse med et sidste besøg hos sin bedstemor, der på det tidspunkt lå for døden. Liggende der i mørket, så Amorales pludselig et rum fyldt af sorte sommerfugle for sit indre blik. Synet var så klart og insisterende, at Amorales følte han var nødt til at omsætte det til virkelighed. Det startede med en produktion af papirsommerfugle, der først blev installeret i kunstnerens eget studio i Mexico City.
Lørdag den 4. maj 2024 kl. 11.00 - 12.30
Billetpris kr. 150,-
Pris med årskort kr. 100,-
Husk at logge ind med årskort for at opnå rabatten.
Billet er inkl. entré til alle udstillinger på dagen.
OBS. Foredraget foregår på engelsk.
Værket Black Cloud af mexicanske Carlos Amorales fremstår lige så dystert og poetisk som sin titel. Mere end 50.000 sorte sommerfugle i laserskåret papir myldrer overalt, i skylignende klaser - på vægge og stolper, i vinduer, ned fra lofter, oppe i hjørner.