Transparent

Foredrag // Naturinspirationen i Art Nouveau

Foredrag med museumsinspektør ved Designmuseum Danmark Anne Cathrine Wolsgaard Iversen.

Inspirationen fra naturen var udtalt i perioden ca. 1880-1910, hvor kunstnere, kunsthåndværkere og arkitekter på forskellig vis inkorporerede naturen i deres værker: en bygnings konstruktion kunne være inspireret af strukturen i et blad, et glas mime formen på en blomsterstængel, eller en stol være formet over grenene på et træ. Mange, især kunstnere, drømte om et liv i pagt med naturen og oprettede kunstnerkolonier, hvor liv, arbejde og værk smeltede sammen i et organisk gesamtkunstwerk.

I foredraget vil museumsinspektør ved Designmuseum Danmark, Anne Cathrine Wolsgaard Iversen se på, hvordan naturinspirationen strukturelt, motivmæssigt og mentalt kom til udtryk i en række værker og idealer om det gode liv.

Foredraget læner sig op ad udstillingen Toulouse-Lautrec og stjernerne fra Montmartre, hvor du kan opleve art nouveau kunstens banebrydende æstetiske nybrud i flere afskygninger: Fra litografiske værker fra Paris' gader til udsøgt kunsthåndværk fra den franske art nouveau og den danske skønvirke. I udstillingen kan du også opleve den japanske kunst og kunsthåndværk, der inspirerer art nouveau kunstens egne æstetiske nybrud og forkærlighed for naturen.

Praktisk
Billetpris inkl. entré til udstillingerne kr. 150,-
Billetpris med årskort kr. 75,-

Køb billet til dette arrangement

  • Torsdag den 6. oktober kl. 17.00-18.30