Torsdag den 29. januar 2026 kl. 18.00 - 19.00
Arrangementet er gratis for årskortholdere.
Kunstens verden var et frirum og en livsnødvendighed. Her var en udvej fra et sjældent hårdt liv præget af ensomhed og forhåbninger om forandring. I efteråret 2025 fortæller Kunstmuseum Brandts den gribende historie om Ovartaci (1894-1985), der med liv og sjæl kæmpede for respekten for kunsten og fra sine omgivelser.
Ovartaci var en farverig og sammensat person – selvlært kunstner, digter og ingeniør. En eventyrer og en drømmer. Intellektuel, patient i psykiatrien og uddannet håndværksmaler. Hun var vinterbader, yogi og naturelsker. Hun troede på buddhisme, animisme og reinkarnation, og inspirationen fandt hun i sine mange tidligere liv.
Livsværket er integreret i Ovartacis egen radikale livshistorie, der også indbefatter et nervesammenbrud i Argentina, kønsamputation ved egen hånd og en uforløst drøm om at leve et liv som kvinde. I sammenlagt 56 år levede hun som patient på psykiatrisk hospital, primært i Risskov nord for Århus. Med intensitet og nærvær rejser udstillingen aktuelle spørgsmål om medmenneskelighed og magtesløshed, mental trivsel og identitetsdannelse. Kernen i livsværket er en længsel efter at være fri, elsket og accepteret. Betingelsesløst, og ikke på trods af, men på grund af, den man er.
Torsdag den 29. januar 2026 kl. 18.00 - 19.00
Billetpris 150 kr.
Billetpris med årskort 0 kr.
Husk at logge ind med årskort for at opnå rabatten.
Billet er inkl. entré til alle udstillinger på dagen.