Transparent

I Tråd med Klædefabrikken - Collective Strings

Åbning af udendørs udstilling

Kom og vær med til at skabe et forunderligt kunstværk, der ændrer sig dag for dag, og oplev hvordan værket forandres i takt med deltagelsen, alt efter vejr og vind og ikke mindst tiden af dagen. Ved at kaste snore i vejret og trække farvede spor mellem liner af reb hen over Amfiscenen, er du med til at kortlægge kroppens bevægelser og væve nye stoflige rum, der forandrer Amfiscenen, som vi kender den.

Fra den 18. september til den 10. oktober inviterer performancekunstner Karoline H. Larsen og Brugerforeningen Brandts Klædefabrik til det interaktive kunstværk 'I Tråd med Klædefabrikken'.

Den 18. september kl. 11 holder direktør Stine Høholt en åbningstale, og du kan være med til at kaste de første snore. Alle er velkomne til åbningen, og vi giver juice og kaffe til de første 50 gæster.

Værket er åbent for deltagelse for alle aldre. Det er gratis og finder sted på Amfiscenen foran museet.


I Tråd med Klædefabrikken er støttet af Odense Kommune, Kulturpuljen og Region Syddanmarks Kulturpulje.