Brug en lille time sammen med os i ROSA SEJL - SVENSK MODERNISME FRA MODERNA MUSEET
Glæd dig til at opleve den svenske modernismes mangfoldige udtryk og pionerer. Med afsæt i Moderna Museet i Stockholms store samling af svensk modernistisk maleri, skulptur og fotografi tager udstillingen publikum med på en rejse gennem svensk kunst fra år 1900 og frem til 1940’erne; en periode præget af store samfundsændringer og fremtidstro, men også af verdenskrig og mistrøst.
Bemærk, det er helt gratis at deltage, når du har købt entré til museet, og det kræver ingen tilmelding.
Udstillingen skabes i samarbejde med Moderna Museet i Stockholm.