Brug en lille time sammen med os i udstillingen Toulouse-Lautrec og stjernerne fra Montmartre .
Med talrige originale litografiske værker og eksemplarisk kunsthåndværk præsenterer udstillingen den banebrydende kunst fra perioden
La Belle Époque , den såkaldte smukke tid.
Her
kan du opleve art nouveau kunstens banebrydende æstetiske nybrud i flere afskygninger: Fra litografiske værker fra Paris’ gader til udsøgt kunsthåndværk fra den franske art nouveau og danske skønvirke. I udstillingen kan du ligeledes opleve den japanske kunst og kunsthåndværk, der inspirerer art nouveau-kunstens egne æstetiske nybrud og forkærlighed for naturen.
Bemærk, det er helt gratis at deltage, når du har købt entré til museet, og det kræver ingen tilmelding.